Bellisvej 8, 2970 Hørsholm kontakt@sf-horsholm.dk 2876 9558

STEM SF IND I KOMMUNALBESTYRELSEN!

❤💚 SF er et rødt, grønt og meget demokratisk græsrodsparti, der sætter en ære i at lytte til alle dem, der arbejder eller bruger vores fælles børnehaver, vuggestuer, skoler, SFO’er, klubber, plejehjem, ældrepleje, frivillige foreninger, kulturinstitutioner, idrætstilbud, natur og grønne områder – ja Hørsholm i det hele taget.

Hvis vi som kommune ikke gør det ordentligt, skal det siges højt og tydeligt. Ingen skal udskammes, fordi de har brug for hjælp i Hørsholm. Der skal være nemme klageadgange, og hvis det ikke er nok, skal der være en Borgerrådgiver og en whistleblowerordning til at holde os alle i ørene.

Politik skal laves på tværs af partier og sammen med alle dem, der har noget at sige. Ikke fra rådhuset, men ude i Hørsholm og sammen med alle dem, der skal bruge løsningerne. Vi skal som politikere sætte retning, visioner og prioritere penge til områderne, men løsningerne skal vi lave sammen og på tværs. Man skal ikke tromle et projekt igennem bare fordi man har flertal og travlt. Der skal være tid til at arbejde sig ordentlig igennem, så alle partier føler sig anerkendt og inddraget.

SF vil være konstruktiv, kritisk vagthund, fordi der er brug for at gøre tingene på andre måder end man er vant til. Vi vil arbejde tæt med de partier, der ønsker det og hvor vi sammen kan finde de bedste løsninger for og med borger. SF kan ikke få ret hver gang, men vi vil være beredte på, at det er de bedste argumenter, der skal vinde – ikke bare partifarve eller fordi det er nemmest. Politik er ikke nemt; det tager lang tid; og skal gøres sammen og på tværs, fordi det er det mest demokratiske for et fælles Hørsholm.

Verdens bedste Plejehjem

SF finder, at det er en vigtig kommunal opgave at sikre, at antallet af plejehjemspladser tilpasses behovet samt fagligt kvalificerede medarbejdere i ældreplejen og tilstrækkeligt i antal, så længst muligt i eget hjem er et attraktivt og trygt alternativ til plejehjem. Værdighed og kvalitet i ældreplejen i hjemmet og på plejehjem er afgørende, men hvordan kan det opnås? En engageret og erfaren sygeplejerske, May Bjerre Eiby, har skrevet klogt herom i bogen ”Omsorgsmanifestet, Hvordan vi skaber verdens bedste plejehjem”. Hun omsætter de gode intentioner til virkelighed i sit plejehjem i Græsted. Hun understreger, at gode resultater ikke afhænger af mængden af ressourcer, eller af plejehjemmets driftsform, men af tilgangen til delopgaver og omtanken for detaljer og helhed. Hendes beboere er alle demente og på plejehjem, men hendes betragtninger er ret almengyldige:

Velkomst og ankomst
Det er meget vigtigt at skabe tryghed ved indflytningen, som ellers kan skabe stor uro, bekymring og angst hos den nye beboer. Beboeren præsenteres for medarbejdere og de øvrige beboere og får vist stedet, hvor en medarbejder udelukkende tager sig af den nye beboer. Det er vigtigt, at indflytningen sker så venligt og velkoordineret som muligt. Atmosfæren På plejehjemmet tilstræbes det at lyde, farver, temperatur, lys, akustik og dufte er med til at understrege en tæt og rolig atmosfære. Opholdsstuen indrettes med bløde genstande, puder, skind, naturbilleder, blomster og grønne planter, som er med til at byde naturen indenfor. Der fokuseres på at undgå rod i fællesrum og beboerværelser. Rod skaber kaos og forvirring. Høns udenfor leverer æg og små opgaver med fodring og indsamling af æg, som giver en følelse af nytte og noget hyggeligt at se på. Kæledyr som kaniner, kat og hund har også vist sig effektive i plejen. Det skaber tryghed, når plejehjemmet minder om og opleves som et hjem. Almindelige møbler i stedet for institutionsmøbler skal fjerne institutionspræget og gøre stedet så hjemligt som muligt. Dæmpet musik skal skabe en rolig ramme, men det er musik tilpasset situationen og tiden på dagen. Musikken skal ikke være ”musik til arbejdet” for medarbejderne, men give en god oplevelse for beboerne. Plejehjemmets fremtoning skal være med til at omfavne de mennesker, der bor der. Måltider og afmedicinering

Et grundprincip på plejehjemmet i Græsted er, at alle beboere skal spise måltiderne sammen, og medarbejderne spiser sammen med beboerne. Ingen parkeres på eget værelse til et måltid. Medarbejderne skal kunne sikre, at beboerne faktisk får spist og drukket væske. Beboerne får aldrig beroligende medicin. Medicin erstattes af omsorg. Mange af beboerne kommer med en lang medicinliste i bagagen. Ældre menneskers nyrer har svært ved at udskille medicin, og beboerne skal ikke gå omkring i en medicintåge. Med stedets fast tilknyttede læge bliver medicinlisten gennemgået og en nedtrapning begynder, som bringer medicintyper ned fra 8 til ½. Beboerens nye hverdag skal afløse sovemedicin, beroligende og antipsykotisk medicin. Beboerne skal opleve at kunne være aktive og deltagende i dagens faste aktivitetsdele og til gengæld få en god, lang og dyb nattesøvn og hvile i dagens indlagte hvilestunder. En ny beboer ankommer ofte dehydreret, fejlernæret og underernæret. Det satses der på hurtigt at få rettet op på og sammen med afmedicinering, fremstår et meget mere friskt og nærværende menneske. Vanddrivende medicin fjernes eller reduceres, og resultatet er normalisering af de helt basale kropslige funktioner.

Træning
På plejehjemmet Dagmarsminde arbejdes der med træning af de basale færdigheder. Der er altid en mulighed for en udvikling, som viser, at beboeren er noget værd. En times daglig fællesgymnastik. Hver dag ude i den friske luft, vandreture og kig til dyrene. Koordinationstræning, sansetræning og huskeøvelser. Medarbejderne kan følge den enkelte beboers færdigheder og udvikling. Plejesituationen er en chance for at træne lidt og tænke kreativt. Dagligstuen skal fremstå rask uden kørestole, rollatorer og liftsystemer, et almindeligt stuemiljø. En beboer flyttet fra en kørestol til en almindelig stol ligner et nyt menneske. Hvis hjælpemidler er der, så bruger personalet dem. Hjælpemidler gør ikke arbejdet lettere, men beboerne tungere. Beboere, som sover godt om natten, er friske om dagen og klar til nye stimuli. Et godt søvnmønster er afgørende for omsorgsarbejdet.

Fast dagsprogram
Hver dag har et fast dagsprogram, for hver dag er planlagt ned til mindste detalje. Morgenmad med friskbagt brød nydes i fællesskab indtil kl. 9. Derefter gås en tur i haven. Så er det tid til oplæsning, quiz eller samtale i en times tid. Derefter en lille time med gymnastik med lidt dans til slut. Frokost i fællesskab tager en times tid, og så er det tid til et par timers hvil i fællesskab. Nu er det så tid til kaffe, the og friskbagt kage ofte sammen med pårørende inden en tur udenfor. Derefter samles beboerne i sofaområdet til oplæsning, sang eller samtale. Kl. 17.45 serveres den varme aftensmad, som kan være en meget traditionel ret eller en spændende overraskelse. Kl. 18.30 samles alle til nyheder i fjernsynet og måske en film med kulturelle indslag, og der serveres en lækker dessert. Fra omkring kl. 20 hjælpes beboerne efterhånden i seng – godt trætte. Den nøje dagsplanlægning skaber tid og overskud til, at der bliver plads til individuelle behov. Den helende forkælelse Frisk luft, lys og ophold i naturen bruges som en meget vigtig del af plejen sammen med afslappende ophold i en lille spa-afdeling, hvor beboerne slapper af og føler sig vægtløse. Det skal passes ind i husets øvrige opgaver, og der skal minimum være en halv time til rådighed. Enkelte supplerende tilbud så som fodterapi, frisør, ansigtsbehandlinger og manicure betales af beboerne selv eller deres pårørende. En nærliggende skov benyttes indtil flere gange om ugen til bevægelse og oplevelser. I skoven bliver det også muligt at samles i en meditativ tilstand. Fysisk kontakt med de store træers stammer giver også en særlig effekt på krop og sjæl. Ophold i naturen giver beboerne en helt anden selvfølelse. Haven med blomster og planter omkring plejehjemmet benyttes til små, daglige udflugter. Haven rummer også høns, kaniner og geder, som giver hyggelige oplevelser, og når børn og børnebørn kommer på besøg, har de også glæde af dyrene sammen med deres forældre eller bedsteforældre.

Nærende, spændende mad og masser af væske Beboerne får varieret kost, rigeligt at drikke og spiser altid i fællesskab, hvilket sammen med mere motion giver mere appetit. Maden skal tage sig godt ud og være flot anrettet og være en sanseoplevelse. Beboerne har deres faste plads. Personalet spiser med og sidder strategisk placeret for at sikre ro under måltidet og holde øje med, at den enkelte får nok mad og væske. Frokosten er ikke højt belagt, men heller ikke uambitiøs. Pålæg skifter fra dag til dag. To dage om ugen er der high tea i stedet for kage om eftermiddagen. Det kan f.eks. være små sandwicher med laks og avocado eller skinke og agurk fint anrettet på en opsats som på et klassisk hotel i London. Middagen veksler mellem klassiske danske retter og udenlandske retter, som beboerne aldrig har hørt om, men som virker spændende. Maden kommer fra en meget engageret kok, som har et cateringfirma. Plejehjemsmad skal vække sanserne og nysgerrigheden og fremme appetitten. At holde beboernes helbred ved lige gøres som en naturlig del af arbejdet. Hver eneste dag. Almindelige danske traditioner som fødselsdage, jul, påske og andre højtider og mærkedage benyttes til at skrue op for fest og fejring.

En værdig afslutning
Opholdet på plejehjemmet skal være præget af værdighed og omsorg. Det gælder også den sidste afgørende fase af livet. Ved begyndende svært synkebesvær må kosten gøres mere blød, men kvaliteten skal være i orden. Synkebesvær er ofte et synligt tegn på, at der er optræk til livsmæthed. Beboeren viser øget træthed, manglende lyst til mad og drikke, indadvendthed, mindre øjenkontakt, søger væk fra sociale sammenhænge. Både den mentale og fysiske appetit på livet forsvinder. Det sikres, at der er tale om ”mæt af dage” og ikke andre forhold. De pårørende orienteres, og evt. fornøden smertelindring sættes i værk. Beboerens værelse skal være så normalt som muligt. Der skal være ryddeligt, pænt og imødekommende. Den sædvanlige døgnrytme opretholdes, men de pårørende gives mulighed for at opholde sig længe på værelset, evt. også overnatte, hvis de ønsker det. Medarbejderne orienteres løbende, og når beboeren er draget hinsides og lagt i kiste, bliver de øvrige beboere samlet i opholdsstuen og informeret. Sammen med evt. pårørende synges en sang, som afdøde holdt særligt af, eller som pårørende vælger, og der siges nogle velvalgte ord. Alle, der vil, følger kisten ud til rustvognen og ser den køre ud ad porten og viser tavse den sidste respekt.

Hvordan skabes Verdens bedste plejehjem?

Af Ib Tune Olsen, kandidat til kommunalbestyrelsen

Et plejehjem til stor inspiration er plejehjemmet i Græsted, som er skabt af May Bjerre Eiby. Hun har omtænkt alle faser af et ophold på et plejehjem, så et ophold bliver en daglig oplevelse og ikke blot en gold ventesal. Alle elementer af et ophold skal søges optimeret – også de daglige måltider:

Nærende, spændende mad og masser af væske

Beboerne får varieret kost, rigeligt at drikke og spiser altid i fællesskab, hvilket sammen med mere motion giver mere appetit. Maden skal tage sig godt ud og være flot anrettet og være en sanseoplevelse. Beboerne har deres faste plads. Personalet spiser med og sidder strategisk placeret for at sikre ro under måltidet og holde øje med, at den enkelte får nok mad og væske. Frokosten er ikke højt belagt, men heller ikke uambitiøs. Pålæg skifter fra dag til dag. To dage om ugen er der high tea i stedet for kage om eftermiddagen. Det kan f.eks. være små sandwicher med laks og avocado eller skinke og agurk fint anrettet på en opsats som på et klassisk hotel i London.

Middagen veksler mellem klassiske danske retter og udenlandske retter, som beboerne aldrig har hørt om, men som virker spændende. Maden kommer fra en meget engageret kok, som har et cateringfirma. Plejehjemsmad skal vække sanserne og nysgerrigheden og fremme appetitten.

At holde beboernes helbred ved lige gøres som en naturlig del af arbejdet. Hver eneste dag.

Almindelige danske traditioner som fødselsdage, jul, påske og andre højtider og mærkedage benyttes til at skrue op for fest og fejring.

SF håber, at Hørsholms plejehjem vil lade sig inspirere af eksemplet i Græsted. Læs mere om Verdens bedste Plejehjem på www.sf-horsholm.dk

Ib Tune Olsen, kandidat for SF til kommunalvalget

SF: Trygge og glade børn kræver trygge og dygtige pædagoger

af Louise Zabel, Spidskandidat

I kommunalvalget 2021 gik jeg til valg på Børnene Først!

Det gjorde jeg, fordi jeg som mor siden 2012 havde oplevet, hvor slemt det står til med vilkårene i dagtilbuddene, fordi der er alt for få voksne og ikke mindste pædagoger og pædagogiske assistenter til hvert enkelt barn.

Det betyder utroligt meget for det lille barn (og deres forældre), at de hver dag føler sig trygge og elsket på stuerne. Det er altså ganske svært, når der over en 30 årig periode har været skåret hårdt og konstant på dagtilbuddene!

Derfor har SF kæmpet for minimumsnormeringer over hele landet sammen med Forældrebevægelsen HvorErDerEnVoksen DK 💛

Vi er slet ikke i mål endnu! Og der mangler stadig flere penge fra Christiansborg og det store fællesskab, hvis det skal lykkes. Men så er der selvfølgelig ikke råd til skattelettelser til den øvre middelklasse.

Selvom nogen bryster sig af, at vi i Hørsholm har prioriteret økonomisk for at hæve normeringer de senere år, og vi da også har toppet op med indlagt tid til forberedelse for pædagogerne og afsat midler til efter-/videreuddannelse, så er vi stadig ikke i nærheden af reelle minimumsnormeringer.

Konkret betyder det, at vi i dag i Hørsholm har minimumsnormeringer (dvs 1:3 og 1:6) sølle 3 timer om dagen. Wow! Hvad med resten af børnene dag, der er omkring 7 timer?

Og hvad med de ansattes arbejdsdag, hvor de så har svært ved at være der for børnene på den måde, de har lært og som de ved, børnene har brug for?

Måske det er derfor, vi har så svært ved at skaffe pædagoger nok, og at vi har nogle af de laveste pædagog-andele i hele landet! Trist, men sandt.

Ja, pædagogik er en faglighed, og ja, vores børn og medarbejdere fortjener det!

Og ja, det tiltrækker flere pædagoger, når vi får fagligt stærke arbejdsfællesskaber, dygtig ledelse og godt arbejdsmiljø med lavt sygefravær.

Så jeg kæmper stadig for Børnene Først! For vi er slet ikke i mål.

Og tænk bare: Vi har også brug for endnu flere dygtige pædagoger i vores skoler og skolefritidstilbud. Alt for mange børn og unge slår sig på og mistrives i den skole, politikere på Christiansborg har formet uden tanke om, hvordan virkeligheden mellem mennesker fungerer i hverdagen. Så flere pædagoger og specialpædagoger er en absolut nødvendighed. Det skylder vi hinanden.

Pædagoger og pædagogiske assistenter (PAU) kan så meget med børn og unge, hvis de ellers fik tid, ro, nærvær og mulighed for det ❤️

God valgkamp – vi er heldigvis kommet flere på “børneholdet” i Hørsholm! ❤️👍💪🌻

Hvordan skabes Verdens bedste plejehjem?

Et ophold på et plejehjem består af mange faser, som alle skal søges optimeret.

Fast dagsprogram
Hver dag har et fast dagsprogram, for hver dag er planlagt ned til mindste detalje. Morgenmad med friskbagt brød nydes i fællesskab indtil kl. 9. Derefter gås en tur i haven. Så er det tid til oplæsning, quiz eller samtale i en times tid. Så en lille time med gymnastik med lidt dans til slut. Frokost i fællesskab tager en times tid, og så er det tid til et par timers hvil i fællesskab. Nu er det så tid til kaffe, the og friskbagt kage ofte sammen med pårørende inden en tur udenfor. Derefter samles beboerne til oplæsning, sang eller samtale. Kl. 17.45 serveres den varme aftensmad, som kan være en meget traditionel ret eller en spændende overraskelse. Kl. 18.30 samles alle til nyheder i fjernsynet og måske en film med kulturelle indslag, og der serveres en lækker dessert.

Fra omkring kl. 20 hjælpes beboerne i seng – godt trætte. Den nøje dagsplanlægning skaber tid og overskud til, at der bliver plads til individuelle behov.

Den helende forkælelse
Frisk luft, lys og ophold i naturen bruges som en vigtig del af plejen sammen med afslappende ophold i en lille spa-afdeling, hvor beboerne slapper af og føler sig vægtløse. Det skal passes ind i husets øvrige opgaver, og der skal minimum være en halv time til rådighed. Tilbud som fodterapi, frisør, ansigtsbehandlinger og manicure betales af beboerne selv eller deres pårørende.

En nærliggende skov benyttes til bevægelse og oplevelser, og man samles i en meditativ tilstand. Fysisk kontakt med store træers stammer giver en særlig effekt på krop og sjæl. Blomster og planter omkring plejehjemmet benyttes til små, daglige udflugter. Haven rummer også høns, kaniner og geder, som giver hyggelige oplevelser, også når børn og børnebørn kommer på besøg.

Læs mere om Verdens bedste Plejehjem her

Ib Tune Olsen, kandidat for SF til kommunalvalget

SF: Trommen skal have en bredt repræsenteret og involverende brugerbestyrelse

Af Louise Zabel, Medlem af kommunalbestyrelsen, SF

Vi kulturpolitikere i Sport-, Sundhed- og Kulturudvalget (SSKU) er Kommunalbestyrelsens forlængede arm til at varetage Hørsholms borgeres, foreningers, frivilliges, råd og nævns interesser, når det handler om at sikre den brede, involverende kultur, hvor alle, der bruger tid og kræfter på vores fælles kulturtilbud, bliver hilst velkommen. 

Det gælder også i vores kommunale kulturinstitutioner, hvor navnlig Trommen har været genstand for fagpolitisk skyttegravskrig i SSKU, som vi har set i en række sager gennem de sidste fire år.

Jeg har derfor længe ønsket, at vi skulle oprette en brugerbestyrelse for Trommen. Eller en ”aktivitetskomité” som jeg kaldte det i et læserbrev 13. december 2023. Jeg er inspireret af den aktivitetskomité, som vi har i udstillingshuset for kunst, Fuglsanghus, hvor Hørsholm Kunstforening og Foreningen Aktiv Kunst udstiller side om side i fælles fordragelighed.

For det er netop den balance, vores Kulturhus Trommen har brug for. Og det skal en blandet flok af vores kulturudbydere, foreninger, Kultur- og Fritidsråd og -frivillige samt kulturbrugere og spisestedets forpagter være med til at skabe og sikre som rådgivende bestyrelse i kulturhuset. Også Musikskolen, Frivilligcenteret og Ung i Hørsholm skal have en plads. Det er jo hele byens kulturhus, og civilsamfundet skal tættere på og have medbestemmelse; ikke skubbes væk. Kultur(-politik) er noget, vi laver sammen, synes vi i SF! 

I Trommen har vi i foråret 2025 ansat en superdygtig leder, der har været med til at skrive den ”nye” strategi for Trommen efter input fra mange af os, der elsker kultur og ved noget om Trommen og om Hørsholm. Hun arbejder klogt og godt videre med den Tromme-model, vi kulturpolitikere har formet sammen efter svære drøftelser. 

Nu har samarbejdet lidt et ordentligt knæk med de seneste måneders kedelig hang til ”flertalsdominals”, som jeg ellers synes, vi omsider havde arbejdet os væk fra.

Derfor er det på tide at genoptage min idé om en brugerbestyrelse for Trommen, og det vil jeg stille som initiativretsforslag i Kommunalbestyrelsen. Jeg vil jo ikke risikere, at mit forslag slagtes, før det overhovedet er født. Bare fordi det er en SF’er, der har stillet det.

SF: Kultur, Trommen og kulturpolitik i det hele taget er noget, vi laver sammen

Af Louise Zabel, medlem af kommunalbestyrelsen, SF

Seneste møde i Kommunalbestyrelsen (KB) 29. september 2025 var for mig en kulmination på fire års dysfunktionel samarbejdskultur i Sport-, Sundhed- og Kulturudvalget (SSKU).

Jeg vil spare jer for detaljerne, men resultatet endte med, at et flertal i KB fratog SSKU delegationsretten og dermed mulighed for kulturpolitisk ansvar for taksterne i Trommen. Takster, vi har brugt to år på at lande sammen med erfaringer fra bl.a. Hillerøds Støberihal og sammen med Hørsholms kulturaktive foreninger og frivillige. Men vupti. Det skal vi ikke længere bekymre os om eller tage fagpolitisk stilling til.

Delegationsplanen er nemlig noget, man skal værne om. Den betyder, at de politiske udvalg skal træffe beslutning om de mest principielle ting, ikke mindst takster og ”strategiske forretningsmodeller” for vores bærende institutioner. Og at administrationen kan foretage resten. 

Men for Trommens vedkommende, vil det fremover være Trommens ledelse, der kan justere prisen for kommercielle kulturudbydere, uanset hvad vi kulturpolitikere synes. I forvejen har det været svært for Trommen i mange år at skaffe liv og glade kulturdage, fordi man gennem mange år har skåret økonomien ned til sokkeholderne. Men kultur skal støttes økonomisk for at kunne leve! Og det gælder også vilkårene for kulturudbydere, der det seneste år har haft underskud på de fleste af arrangementerne, fordi vi stadig har svært ved at tiltrække kulturgæster til huse. Det samme oplever spisestedet.

Så det er ikke just tiden til at skrue op for taksterne nu. Men den drøftelse har vi ikke engang kunne tage, fordi forslag til takster ikke engang har været fremlagt i SSKU. Næ nej, vi fratages bare muligheden efter administrationens ønske og tilsyneladende politisk flertalsopbakning. Altså i KB, ikke i fagudvalget.

Heldigvis starter en ny politisk periode snart, og jeg vil i den kommende periode arbejde for, at vi i kulturudvalget arbejder for brede kulturpolitiske løsninger. Ikke smalle – båret af flertalsdominans, som nogle har for vane at foretrække.

Det er både dumt og dårligt for vores lokaldemokrati, når samarbejdskulturen i højere grad handler om at få ret frem for at finde fælles løsninger. Kulturpolitik er altså noget, vi laver sammen!

Landsmødeudtalelse: Danmark har brug for en ny rød regering

Danmark har brug for en ny rød regering. En rød regering, som kan samle flertal for en retfærdig pensionsaftale, genoprette det det danske forsvar og sætte turbo på den grønne omstilling. En rød regering, som kan genopbygge velfærden og sikre, at færre børn og voksne befinder sig på kanten af samfundet. En regering som kan skabe håb, sammenhold og en ny retning for Danmark.

Modsat den nuværende regering ønsker SF at prioritere de borgere, der har brug for dagtilbud af høj kvalitet, en stærk folkeskole og kommunal ældrepleje. SF sætter velfærden, klimaet og naturen først.

Efter valget i USA er det politiske landskab ændret markant både indenfor og udenfor Danmarks grænser. Vi skal afvise ethvert angreb på det grønlandske folks ret til selvbestemmelse og arbejde for et mere ligeværdigt rigsfællesskab. Den internationale retsorden er under angreb fra mange sider, og vi tager afstand fra ethvert brud på folkeretten. Vi skal kraftigt støtte landenes suverænitet og folkenes ret til selv at vælge deres fremtid. Vi skal bakke solidt op om Ukraines kamp for frihed bag sikrede grænser. Vi skal understøtte den retfærdige udvikling henimod en tostatsløsning med fred, autonomi og velstand for både Israel og Palæstina; våbenhvilen og Vestbreddens integritet skal respekteres. Vi skal understøtte kurderne og andre undertrykte mindretal i deres kamp for sikkerhed og selvstyre. EU er, trods den yderste højrefløjs angreb, en bastion for demokrati, frihed, lighed, respekt for menneskerettigheder og overholdelse af retsstatsprincippet, og sammen med EU og Norden skal Danmark styrke Europas sikkerhed, forsyningssikkerhed, diplomati, cybersikkerhed og forsvar samt aktivt bistå vores omverden i at fremme de samme værdier, herunder arbejde mere for at opbygge og styrke alliancer med lande i det globale syd og med ligesindede nationer i resten af verden. Sikkerhedssituationen er kompleks og hastigt forandrende. På nuværende tidspunkt er det en forudsætning for at SF kan acceptere etablering af amerikanske baser i Danmark, at USA er fuldtonet medlem af NATO, herunder at ville leve op til artikel 5.

Vi oplever et hårdt og brutalt angreb mod LGBTQI+ rettigheder i Danmark, EU og globalt. SF vil altid forsvare og kæmpe for fundamentale og lige rettigheder for alle.

SF anerkender, at der skal træffes svære valg, når der skal være råd til både forsvar, velfærd og grøn omstilling. Der er ikke råd til skattelettelser. Tværtimod skal der findes finansiering, så vi kan have store ambitioner for vores fællesskab. For velfærden og en grøn fremtid. For SF er det afgørende, at den finansiering bliver retfærdig. Alle skal bidrage, men det skal være de bredeste skuldre, der løfter mest. Det er selvsagt ikke folk med små indkomster, der skal betale prisen. Med de udfordringer er der under ingen omstændigheder plads til regeringens skattestop og skattelettelser.

Med velfærdsforliget fra 2006 lovede man danskerne at fremtidssikre velfærden og arbejdsmarkedet til gengæld for en højere pensionsalder. Men det løfte er gentagne gange blevet brudt. Gennem flere årtier har skiftende regeringer prioriteret skattelettelser og gradvist udhulet velfærden. Samtidig med en de facto afskaffelse af efterlønnen og et vedvarende svigt af indsatsen for et bedre arbejdsmiljø og forebyggelsen af nedslidning. Private velfærdsforsikringer og A-/B-hold er ikke længere en trussel i horisonten – det er den virkelighed, vi må forholde os til. Det er essentielt, at vi får vendt den udvikling, så vores fælles velfærd og en værdig tilbagetrækning sikrer den grundlæggende tryghed for alle.

Der skal være god infrastruktur og gode offentlige velfærdstilbud i både land og by. Siden 2007 og blå bloks kommunalreform er der lukket folkeskoler, uddannelsesinstitutioner, busruter, købmænd, produktionsvirksomheder og sundhedstilbud i landdistrikterne. Den skævvridning af vores land gør det svært at bo og leve de mindre bysamfund. Den udvikling skal vendes. Borgere skal sikres lige adgang til sundhed og lægehjælp, uanset hvor i landet de bor.

De kommende valg i kommuner og regioner er afgørende for velfærdssamfundet fremtid. Der er behov for markante investeringer i det danske velfærdssamfund i de kommende år. Kommuner og regioner er ansvarlige for den nære velfærd, men hvis håbet og ambitionerne skal tilbage, er der akut brug for mere frihed lokalt og et bedre økonomisk manøvrerum Det indebærer en mere retfærdig udligning, en ny budgetlov og at kommunernes kompetence vedrørende kommuneskatter styrkes, så kommunerne får bedre muligheder for at investere og forebygge. Frem for alt skal den kommunale økonomi løftes. SF vil presse på for bedre økonomiaftaler mellem regeringen og kommunerne/regionerne. Nye reformer, forventninger og krav fra Christiansborg er i dag ofte underfinansieret. Det underminerer den nære velfærd og svækker borgernes tillid til velfærdssamfundet. Sidst men ikke mindst kræver det flere lokalpolitikere fra SF, så kampen for velfærd og lokaldemokrati styrkes.

Unge møder stadig flere barrierer, der begrænser deres frihed og muligheder. Vi tror på, at når vi investerer i unge, investerer vi i fremtiden. Derfor arbejder SF for, at ungdommen skal prioriteres økonomisk og politisk i hele landet.

Vi skal tage de næste skridt og gå fra velfærdsstat til velfærdssamfund. Vi skal rette fokus på mere end kun de institutioner, der skal hjælpe os, når vi ikke kan selv. Som samfund skal vi investere i forebyggelse, kultur og fritid og have fokus på alt det, der gør, at mennesker trives og bliver en del af et fællesskab, som fremmer mental sundhed. Dermed sætter vi tidligt ind, så færre børn, unge og voksne får brug for hjælp i psykiatrien, og færre ældre oplever ensomhed. I stedet for at ryge ind og ud af hospitalet skal de ældre opleve tryghed og kendte ansigter med høj faglighed i ældreplejen. Hvis vi bruger pengene klogt og skaber gode levevilkår samt et arbejdsliv i balance, kan vi samtidig skabe bedre forudsætninger for økonomien som helhed. God og forebyggende velfærd er ikke uforeneligt med ansvarlig finanspolitik.’

Vi skal videreudvikle velfærden – for et velfærdssamfund skal følge med tiderne og imødekomme danskernes behov. Derfor skal vi i samarbejde med arbejdsmarkedets parter bl.a. udbygge muligheden for at lade forældre blive hjemme ved deres syge børn – og give mulighed for, at man som pårørende kan gå ned i tid, så længe man hjælper sit syge familiemedlem. Velfærdssamfundet skal gribe dig, når du griber andre. Et velfærdssamfund som står klar til at gribe og hjælpe dem, som i en kortere eller længere periode falder uden for arbejdsmarkedet. Det ønsker SF fortsat skal være tilfældet efter en beskæftigelsesreform. SF vil forbedre mulighederne for at være rød arbejdsgiver og ønsker at give det offentlige mere fleksibilitet i forhold til lokalaftaler.

Uligheden i Danmark vokser – ikke som en naturlov, men som et resultat af politiske valg. Det har skabt større skel, både økonomisk og geografisk, mellem dem, der skummer fløden, og dem, der kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen. Det betyder børn, der vokser op i fattigdom, unge, der er tvunget til at gældsætte sig, og ældre, der må vende hver en krone. Konsekvenserne er klare, og de rammer mange. Alt for mange. På trods af at vi har råd til at lade være. For SF handler kampen mod ulighed om kampen for frihed, muligheder og demokrati. Når uligheden stiger, svækkes fællesskabet. Færre oplever, at samfundet er til for dem, og flere mister troen på, at deres stemme gør en forskel. Mistrivslen vokser, polariseringen stiger, og vores tillid til hinanden falder. Det undergraver ikke bare den enkeltes livskvalitet, men hele vores demokrati. Det er ikke den vej, SF vil. Vi anser det i stedet for en topprioritet for en rød regering at nedbringe uligheden i Danmark.

Danmark skal også igen være førende i indsatsen mod klimaforandringer. Det var vi med indførelsen af verdens første klimalov, men vi skal både bekæmpe tilbageskridt og videre med nye ambitiøse mål for klimaet og naturen. Livet skal tilbage i vores fjorde og farvande, herunder Østersøen, og vores unikke rene danske drikkevand skal reddes. De cirka 200.000 hektar sårbare drikkevandsområder skal beskyttes i SF’s landsmøde 2025 – Udtalelse vedtaget af SF’s landsmøde 23. marts 2025 grundvandsparker, hvor brug af pesticider og andre miljøfremmede stoffer forbydes. Vi skal sikre større sammenhængende naturområder, der kan bidrage til at vende biodiversitetskrisen Det skal være lettere for den enkelte at leve mere bæredygtigt, forurening og miljøkriminalitet skal straffes hårdere, og vi skal have et grønt erhvervsliv med gode jobs i hele landet.

Den offentlige transport er vigtig for, at vi kan gøre en forskel for klimaet. Danmark skal gå foran i udviklingen af en attraktiv, bæredygtig, fossilfri, kollektiv trafik. Vi har brug for en ny rød regering. Hellere i dag end i morgen. SF er klar til at påtage sig et endnu større ansvar i kommuner og regioner. SF vil sætte sig i spidsen for at genoprette den nære velfærd, den lokale grønne omstilling og skabe mere lige muligheder for alle

Nu skal det være slut med ulighed i affaldsgebyr

Uanset om du bor med familien i en villa med have eller lejlighed i en etageejendom i Hørsholm, betaler man i dag det samme husstandsgebyr på 2.823 kroner årligt for at få fjernet genanvendeligt affald og benytte sig af genbrugspladsen.

Det er ikke rimeligt. I en rapport fra Miljøstyrelsen fra 2023 fremgår det, at affaldsmængden er cirka 66 procent større pr. husstand i villaer end etagebyggeri.

Bor du i etageejendom i dag, betaler du derudover både til en fælles affaldsløsning over huslejen plus det kommunale affaldsgebyr. Uagtet at du som lejlighedsbeboer har mindre affaldsmængder og med de fælles løsninger ikke får samme 1:1-service som villaejerne. Ikke rimeligt.

Naturligvis skal affaldstaksten være afhængig af den bolig, man bor i. Derfor fremsatte jeg forrige år et initiativretsforslag om at indføre et differentieret husstandsgebyr i Hørsholm, så det afspejler boligtypen og de typer af affaldsordninger, man har og dermed belastningen af affaldssystemet.

Nu er vi endelig kommet et skridt videre, da et enigt Økonomiudvalg 4. september 2025 bakkede op om SF’s forslag, som administrationen havde lavet en sag på.

Forslaget lød, at taksten for genanvendeligt og farligt affald differentieres, så individuelle ejendomme vægter med 100 procent, mens fællesløsninger og etageboliger vægter med 80 procent.

Det betyder, at med de nye takster for 2026, vil parcelhusejere og lejere betale små 200 kroner mere end de ellers skulle; omvendt betaler beboere med fællesløsninger små 200 kroner mindre.

Det er ikke meget, men lidt har også ret. SF stillede ændringsforslag om vægtning 100:60, men det var der ikke opbakning til. Ej heller, at storskrald også skulle indgå som en differentieret takst, fordi storskralden ligesom det øvrige genanvendelige affald er billigere at afhente hos fællesordninger end individuelle ordninger. Okay så.

Det er så heldigt, at vi i disse år oplever, at affaldsgebyret falder. Blandt andet fordi man ved lov har udvidet producentansvar for emballageaffald. Når vi nu i højere grad lader gebyret afspejle boligtypen, vil alle husstande i Hørsholm stadig skulle betale mindre – men beboere i lejligheder får den største besparelse.

Louise Zabel, Hørsholm (SF) Spidskandidat

SF’s overvejelser i valget af scenarie for renovering og klimabeskyttelse af Rungsted Havn

Af Louise Zabel (SF), medlem af Økonomiudvalget 

Der har været skrevet meget om det efterhånden mangeårige projekt om at renovere og klimabeskytte Rungsted Havn. På torsdag har vi endnu engang sagen på dagsordenen i Økonomiudvalget.

Kommunen har nemlig allerede brugt mere end 36 mio.kroner(!) på at fintænke, fintegne og finregne på, hvor skøn en drømmehavn, vi kunne få…. Hvis vi ellers havde råd.

Men det har vi desværre ikke. 

På borgermødet i foråret var det ikke noget, vi politikere måtte tale om. Alligevel vovede jeg at rejse mig for at stille borgerne et simpelt spørgsmål: 

“Hvis I ønsker en udvidelse af havnen, bliver det meget dyrt for vores kommune i de næste 25 år. Hvad ønsker I så, vi ikke bruger vores sparsomme anlægsmidler på? Renovering af dagtilbuddene, hvoraf mange er ved at falde fra hinanden? Modernisering af vores skoler, så de rent faktisk lever op til nutidens lov og krav? Vedligehold af vores bygninger og lokaler blandt til brug for vores mange klubber og foreninger, der lige nu jagter tag over hovedet? Og er I villige til en skattestigning, så vi rent faktisk kan betale af på de enorme lån, vi tager som kommune og havn?”

Men det måtte jeg ikke spørge om, for borgermødet var ikke en politisk debat. Næ nej, vi skulle bare drømme videre om den “perfekte havn”. Og flertallet i salen ønskede det mest vidtrækkende scenarie – uden at kende konsekvenserne.

Siden har store beløb og mange varme følelser for havnen med rette fyldt i debatten. Uden at nogen kender svarene. Bare med den mest skrabede model kommer vi over en lang årrække til at tømme kassen for penge.

SF har derfor bedt administrationen og havnechefen regne videre på en model for, hvordan havnen kan øge deres finansieringsdel ved hjælp af fx øget depositum og/eller højere priser for bådpladser i havnen.

Vi vil som politikere ikke blande os i, hvordan havnen vil finansiere deres andel: Men vi ønsker selvfølgelig at se en realistisk plan, så det ikke i sidste ende alligevel ender med at være byens øvrige borgere, der skal betale hele regningen. Det er vel et ganske fair krav at stille?