Bellisvej 8, 2970 Hørsholm kontakt@sf-horsholm.dk 2876 9558

SF: Nej tak til at bytte natur og p-pladser med store byggerier

Hørsholm kommune har offentliggjort det valgte projekt til ny bydel omkring Kokkedal station. Projektet virker som det mindst bombastiske af de fire tilbud, men levner desværre ikke plads til det, der må være ambitionen: At skabe en bedre station, der understøtter brugen af offentlig transport, så vi kan nedbringe CO2’en, afhjælpe køerne på motorvejen og give frie og nemme transportmuligheder for alle.

Arkitekter forstår jo at farvelægge byggeprojekter, som forskønnes med træer, som vil være 15 år om at nå den viste størrelse, og med legende børn, som der næppe kommer mange af i de små lejligheder og seniorboliger. På østsiden af banen fjernes det skovbryn, der er til daglig glæde for pendlerne, og udskiftes med store bygningskroppe til et privat (fri)plejehjem, supermarked, parkeringshus og boliger. Hvorfor placere supermarked og parkeringshus på østsiden, når de fleste pendler kommer fra vest?

I pressemeddelelsen står, at der skulle komme 600 p-pladser mod de 380, som er i området i dag. I SF har vi fokus på at sikre mere plads til pendlerne for at støtte brugen af den offentlige transport, og det er uklart på projekttegningerne, hvor mange p-pladser, der bliver til pendlerne. Der er tegnet 2 etager med i alt ca. 200 pladser og antydet en 3. underjordisk etage. Men der skal vel graves yderligere en etage, hvis der skal blive bare et nogenlunde fornuftigt antal bilpladser.

Projektet opererer også med underjordiske p-pladser til en del af de foreslåede boliger på vestsiden. Måske tilbudsgiver har en billigere løsning på underjordiske pladser end på PH-grunden? Opnår kommunekassen så et mere økonomisk heldigt resultat ved dette projekt end ved PH-grunden, den tidligere sygehusgrund?

Cykelparkeringspladser oplyses at være 231 vest for banen. I dag er der 575 cykelstativer (vi har talt dem). I SF ønsker vi mere plads til cykler, ikke mindre. Busholdepladser og tilkørselsforhold ser også problematiske ud. En tårnbygning i mange etager til kollegieboliger ser meget bastant ud. I det hele taget ser området ud til at blive voldsomt udnyttet og man forringer samtidig området for brugerne af stationen.

Værdig alderdom: Ud ad bagdøren eller æres med sang?

Hvordan vil man selv gerne forlade dette liv?

For nogle dage siden var der stor avisomtale af en oplevelse, som plejehjemsbeboere på et plejehjem i Fredensborg kommune oplevede som chokerende og uværdigt: En kiste blev listet ud af plejehjemmet gennem fællesarealet.

Kan det gøres bedre? Ja, absolut.

I en særdeles læseværdig bog ”Omsorgsmanifestet” ”Hvordan vi skaber verdens bedste plejehjem” beskriver May Bjerre Eiby, hvordan livets afslutning bør ske med værdighed og respekt. På hendes plejehjem for demente i Græsted, er der faste regler for de pårørendes og beboernes medvirken ved livets afslutning.

De pårørende indvies i og medvirker i en værdig livsafslutning, hvis det er muligt og de ønsker det.

De pårørende og beboerne samles omkring kisten i fællesrummet. Der siges nogle få ord, og en sang valgt af de pårørende synges i fællesskab – den afdøde ”udsynges”. Bagefter skåles med et lille glas portvin. Nogle gange har beboerens familie blomster med, og så får alle beboere en blomst til at lægge på kisten. Samlet følger alle kisten ud og samles ved rustvognen og følger i stilhed, at rustvognen forlader plejehjemmet, og alle vender tilbage til fællesrummet. En beboer har forladt stedet, men samtidig givet rum til en ny beboer til fællesskabet.

Sådan kan det også gøres!

SF: Drop frivillige nationale test i skolerne – giv børn og unge ro på!

Når vi efter sommerferien starter det nye skoleår i Hørsholm er det SF’s ønske og anbefaling, at vi dropper de frivillige, nationale test. De frivillige nationale test er selvsagt.. frivillige. Vi har muligheden for at takke nej til dem i kommunen. Og det bør vi gøre, for vi ved fra undersøgelser, at de nationale test hverken siger noget om det enkelte barns faglige niveau eller kan bruges som et pædagogisk redskab for lærerne. Det må være rigeligt med de obligatoriske tests.

Mange af vores børn har siddet hjemme i flere måneder i løbet af 2020/21. Nu er de endelig kommet tilbage til skolen, og så skal de og lærerne ikke bruge deres sparsomme tid og energi – alene for testens skyld. Hørsholm har en høj andel af skoleværgrende børn med meget ulovligt fravær (ikke sygdom eller aftalt). Siden PISA-regimet rullede ind over skolerne har der været alt for stort fokus på præstationer, og mange børn og unge bliver hårdt ramt af det, viser mange studier. For nyligt udkom bogen ”Præstationskultur” af lektor Anders Petersen og ph.d-studerende Søren Chr. Krogh, der med sit projekt undersøger, hvordan præstationskultur, køn og sociale medier påvirker udskolingselevers daglige trivsel og mentale sundhed. En lang række udsagn fra de unge understreger, at elevplaner, nationale test, uddannelsesparathedsvurderinger, karakterer og eksamener bekræfter dem i, at de skal være og præstere på en bestemt måde for at være gode nok. Og det hele ’flashes’ naturligvis på de sociale medier.

SF’s Jacob Mark har spurgt børne- og undervisningsministeren, hvor mange frivillige nationale test, der er blevet gennemført fra de blev indført og til nu. Siden skoleåret 2012/2013 har de kommunale og private institutioner bare i Hørsholm afholdt 1.975 flere frivillige nationale test mere end vi behøver!! Det er altså udover de test, eleverne skal tage obligatorisk. Lad os droppe meningsløse test og unødigt pres på vores elever i de kommende skoleår. Det bestemmer vi nemlig selv, og vi i SF ønsker at give vores børn og unge mere ro på – det haster!

SF ønsker ”omsættertabel” til at sikre reelle normeringer og kvalitet i Hørsholms daginstitutioner

Vi i SF Hørsholm glæder os over, at der omsider kommer (positive) børnepolitiske meldinger fra K og S, der har fire ud af fem pladser i børnenes udvalg. I husker nok redegørelsen fra januar 2021, der angav, at der mangler 10.044.800 kroner til vuggestuerne og 9.842.100 til børnehaverne for at komme i mål med minimumsnormeringerne. I gennemsnit er der i dag omkring 30 og 20 procent flere børn pr. voksen. Vi studser over udvalgsmedlemmernes angivelser af, at der ”kun” mangler 3 mio. kroner for at komme i mål? Det billede kan vi ikke genkende, og det tror vi heller ikke børn og forældre kan.

Ifølge redegørelsen er der ”væsentlig forskel på BUPL’s minimumsnormering, Danmarks Statistiks normering, Hørsholm Kommunes teknisk-tildelte normering (Budget 2020) og den faktuelle normering”. SF vil gerne hjælpe med at sikre reelle normeringer frem for pædagoger på taget. Kvalitet kan nemlig ikke ses i et regneark, det skal opleves. Sygdom, kurser, møder gør indhug i pædagogernes tid sammen med børnene, så der er brug for at kunne vurdere de reelle normeringer på stuerne.

Vi i SF ønsker, at vi gør ligesom i Fredensborg Kommune, hvor politikerne netop har vedtaget en ”Omsættertabel” som officielt værktøj efter to års forsøg i Humlebæk, hvor forældrene tog affære efter ringe normeringer alt for længe. Omsættertabellen hjælper til at koble og oversætte de officielle tal med virkelighedens tal på stuerne. De reelle tal indgår som en del af valgplanlægningen og med brug af dem kan vise ”sande” straksbilleder af den reelle normering på stuerne.

Tallene skal ifølge SF kobles til en ny årlig kvalitetsrapport for hver af Hørsholms institutioner, ligesom vi har for plejehjemmene. Hvorfor har vi ikke haft det hele tiden? Redegørelsen viser, ”at normeringen i de medvirkende vuggestuer varierer mellem 3,3 og 4,2 børn pr. voksen og de medvirkende børnehaver varierer mellem 6,5 og 7,3 børn pr. voksen”. I dag er der kun én overordnet rapport fra 2018(!) med henvisning til nyt tilsyn i 2020, så vi venter i spænding: Hvordan går det egentlig med kvaliteten?

SF: Hvad sker der med vores sorterede plastik i Hørsholm?

I Frederiksborg Amts Avis 17.06.2021 var en længere omtale af et nyt besøgscenter ved Norfors. Vi i SF synes, det lyder rigtig positivt, at der gøres en god indsats for yderligere at motivere de unge og alle andre til at gøre en seriøs indsats med sorteringen af affald. Direktøren er også glad for besøget, og siger blandt andet, at ”de fleste ikke ved, hvad der sker med affaldet, når det først er blevet smidt ud”.

Det er vi faktisk også nysgerrige på. Hvad sker der helt konkret med vores plastik? Plastik bliver jo i dag samlet i én bunke, når vi sorterer. Men hvad så? Ender det ”bare” i den store ovn eller i en container med skib mod fjerne egne til deponering eller afbrænding? Med interesse og bekymring har vi tidligere i foråret læst om forskeren Andreas Sommerfeldt, som har vundet DR og Informations konkurrence Ph.d. Cup 2021 og gennem sit arbejde med udvikling af genanvendelig plastik fundet ud af, hvor bøvlet det faktisk er at genanvende plastik. Der findes syv forskellige typer plastik, og hver type skal smeltes for sig, og det skal være helt rent. Derfor er det desværre langt fra sikkert, at plastikken bliver genanvendt som materiale:

”Den bliver med langt højere sandsynlighed brændt. Vi går i vores naivitet og tror, at alting kan genbruges, hvis bare man vil. Men vi mangler en strategi. Der mangler helt grundlæggende den egenskab, at al plastik kan genbruges”, siger Andreas Sommerfeldt til Information 26. april. Vi spørger derfor: Hvad sker der med vores sorterede plastik i Hørsholm?

SF: Lad os få en arkitekturpolitik vedtaget sammen med den nye kommuneplan

Forslaget til ny kommuneplan åbner bl.a. for højt byggeri på rådhusgrunden. Hørsholm trænger til et uvildigt Arkitektråd ligesom i Hillerød Kommune.

Kommunalbestyrelsens flertal (K-S-R) kan åbenbart ikke få nok højde og omfang på alle mulige byggerier for at skaffe boliger. Rådhus-grunden, hvor det tidligere rådhus lå, er igen i spil til et højt boligbyggeri, viser forslaget til ny kommuneplan. Flertallet havde ellers i december 2020 vedtaget at stile mod højst 3 etager efter protester mod højde og omfang. Måske fokus er på endnu flere penge i et salg, som kan muliggøre op til 5 etager. Men det vil flugte med højden i de lave boligblokke i Ådalsparken og bestemt ikke være en blød overgang til de tilgrænsende villakvarterer i et plan.

Men det giver selvfølgelig mulighed for flere boliger. Men hvad med udseendet på de nye bygninger? I det tidligere oplæg fra kommunen var der peget på muligt byggeri med meget små vinduer med henvisning til bygningsstilen i tilstødende Fuglemosevænge, og der var vist et foto af en helt ny lille tilbygning med særdeles små vinduer til en af villaerne, hvor kvarteret ellers er karakteriseret af meget store vinduespartier. Det hænger ikke sammen! Hørsholm fortjener smukke bygninger – ikke massive, kedelige og skrabede betonbygninger.

SF i Hørsholm foreslår, at vi i kommunen får vedtaget en arkitekturpolitik, der som værktøj for bygherrer og kommune bruges til at screene projekter og sætte fokus på kvalitet i arkitekturen helt fra den tidlige proces. Kravene kunne være smukke detaljer; gode, bæredygtige materialer; og ikke mindst sammenhæng, luft og rekreative byrum mellem husene. Der skal nedsættes et uvildigt arkitekturråd bestående af eksterne arkitekter, der deltager i arbejdet og fremmer den arkitektoniske kvalitet. Begge dele har de med stor succes i Hillerød Kommune for netop at undgå de værste bygningsfadæser, der ofte kan opstå, når økonomien sættes forrest. Lad os være klogere end det.

Vi skal have en genopretningsplan for børneområdet med flere pædagoger på stuerne

Der skal findes 20 mio. kroner i budget 2021-22, hvis vi skal nå minimumsnormeringerne
Af Louise Zabel, spidskandidat for SF ved kommunalvalget 16. november 2021

I ”Redegørelse for normering på dagtilbudsområdet i Hørsholm Kommune” kaster Center for Dagtilbud og Skole på et møde i Børne- og skoleudvalget 21. januar 2021 lys over, hvor grelt det står til på 0-6 års området i vores kommune, der jo gerne vil lokke flere børnefamilier til. Redegørelsen er et godt skridt på vejen og er da også iværksat af udvalget 20. februar 2020 samt Budgetaftale 2020-2023.

For vi er langt fra at nå de lovbestemte minimumsnormeringer med 3 børn pr. voksen i vuggestuen og 6 børn pr. voksen i børnehaven. Selv med pengene de kommende år fra Folketinget vil der mangle omkring 10 mio. kroner i vuggestuerne og 10 mio. kroner i børnehaverne. De penge må og skal findes i efterårets budgetforhandlinger 2021-22 – Børnene, familierne og de voksne på stuerne trænger gevaldigt!

Og hvad skal pengene bruges til? Vi skal sikre kompetente, uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter. Også her er vi i Hørsholm håbløst bagud. Kun 38% pædagoger i vuggestuerne og 28% i børnehaverne i gennemsnit! I redegørelsen udtrykkes det meget diplomatisk: ”Andelen af pædagoger er forholdsvist lavt i både vuggestue og børnehave i betragtning af, at daginstitutionerne tildeles ressourcer til en pædagogandel på 53%.”. Ja, det må man nok sige!

I SF ønsker vi en ”genopretningsplan” for området. I en tidligere periode (med samme politiske flertal som nu) fandt man besparelser ved at nedsætte pædagogandelsprocenten i budgettildelingen fra 60% til 53%, som man er langt fra at overholde. SF’s forslag er at komme tilbage på en budgettildeling med 60% pædagoger og 40% medhjælpere. I Rudersdal er den fx 62-68% – fordi man gerne vil sikre kvalitet. I Hørsholm skal vi have et krav om, at pengene rent faktisk bruges på uddannede voksne på stuerne. I dag er hele 46% ikke-fagligeuddannet personale i vuggestuerne og 51% i børnehaverne! Kvalitet for børn kræver flere voksne med fagkompetencer, og det kræver et godt arbejdsmiljø og -vilkår, som politikerne i Hørsholm skal tage ansvar for. Det haster!

SF er uenig det politiske flertals ‘udviklingsstrategi’

Som svar på konservatives Jan Klits indlæg i Frederiksborg Amts Avis lørdag den 22. maj har SF Hørsholm forfattet nedenstående svar – se det oprindelige indlæg her:

SF er meget uenige i den ‘udviklingsstrategi’, Konservative og det øvrige politiske flertal arbejder for. Vi mener ikke, byen skal fyldes op med flere bygninger for at få plads til en smule flere indbyggere. Hørsholm er en grøn by og skal bevares som sådan.

Der kommer løbende flere børnefamilier til, som skal have kvalitet i børnehøjde – så lokker de nok flere til at flytte hertil. Og hvis der skal bygges, skal det ske i i forvejen bynære områder, hvor der skal gøres plads til boliger, der er til at betale – ikke dyre lejligheder med p-pladser i kælderen. Og slet ikke klods op af en togstation, fx Kokkedal S.

Politik handler om holdninger, og her er vi bare helt uenige. Ligesom andre partier i Hørsholm i øvrigt er… måske vi har en pointe? Kunne der mon lyttes og findes brede løsninger? Det er SFs håb og ønske for en kommende Kommunalbestyrelse.

Så et frø – mød SF i Gågaden

Hvis Hørsholm også i fremtiden skal opleves som et attraktivt sted, skal de grønne og åbne dele af kommunen behandles med stor omtanke. De mulige byggesteder skal udvikles med varsomhed og fortsat medvirke til en grøn og åben oplevelse. Bebyggelse nu afskærer for fremtidig udnyttelse. Det er vigtigt at bevare muligheder til fremtiden, hvor der også kan vise sig helt andre behov. Rolig og afdæmpet fortætning og bebyggelse er ikke lig med stilstand eller tilbagegang. Økonomisk vækst er i årtier blevet et helligt mål, men det er vigtigt at satse på kvalitativ vækst og ikke på stadig mere af det samme.

SF Hørsholm har lavet en grøn handleplan, hvor vi bl.a. foreslår

· Landzonen vest for Helsingør-motorvejen skal bevares som skov og åbent land. Området kan med trampestier åbnes lidt op til rekreative formål.

· Kyststrækningen syd for havnen er vanskelig at passere med bl.a. stensætninger og badebroer. Vi skal åbne for bedre adgang og med tydelig skiltning, så alle kan glædes over en tur langs vandet

· Nattergale-engen bør fredes. Et stort, lækkert og grønt området, der kan gøres endnu bedre og med plads til mere natur – inden nogen får nye idéer til flere byggefelter. Andre åndehuller i byområdet bør også bevares. Fx den grønne kile fra Ådalsparkvej til Bolbrovej og de små boldbaner øst for Usserød å.

· De områder, som allerede er udlagt som byggearealer, bør bebygges med stor omtanke, i et roligt tempo og medvirke til og ikke modarbejde Hørsholm som en grøn og åben kommune.

· Og så skal der mere liv i det grønne med øget fokus på mangfoldighed af planter, dyr, sommerfugle og insekter – både på kommunens arealer, men også i haverne og på altanerne for alle, der har lyst.

SF står derfor klar i Gågaden i Hørsholm pinselørdag 22. maj 2021 fra kl.10 og deler små poser af blomsterfrø ud. Kom forbi – og hør evt. mere om vores grønne planer, lyder opfordringen fra SF-kandidaterne.

Læs SF-Hørsholms grønne handleplan 2022-2025 ved at trykke linket herunder

Hørsholm mangler stadig penge til ordentlige normeringer på børneområdet – lad os takke ja til gratis tilbud om at få målt indeklimaet i vores daginstitutioner

Børneområdet 0-6 år har det svært i Hørsholm. Vi halter langt bagefter de minimumsnormeringer, som SF har kæmpet for at få S-regeringen med på i Folketinget. 1 voksen til 3 børn i vuggestuen; 1 voksen til 6 børn i børnehaven. Tænk, at det skulle blive til lov før, at det blev accepteret som en absolut nødvendighed at sikre hænder nok til at sikre vores børn en tryg og udviklende hverdag i kommunernes daginstitutioner.

På det seneste møde i Kommunalbestyrelsen blev tallene for økonomien for minimumsnormeringerne de kommende år lagt frem. Det ser stygt ud. For vuggestuebørnene hedder normeringen i dag 4,22 barn pr. voksen, og i 2024 er man ”nede” på 3,78 barn pr. voksen. For børnehavebørnene hedder normeringen i dag 9,01 pr. voksen, og i 2024 er man ”nede” på 8,06 barn pr. voksen. Hverken 3 eller 6, så der skal flere penge til: 10.044.800 kroner til vuggestuerne og 9.842.100 til børnehaverne. Men for os i SF handler minimumsnormeringer ikke om tal i et excelark. SF vil være sikre på at skaffe reelle hænder på stuen og i institutionen – ikke ”tal på taget”. Det handler om børn, forældre, pædagoger og pædagogiske assistenters liv og arbejdsliv. Og det kræver prioritering. Derfor skal kommunens sparsomme midler ikke bruges til plejehjem, der ikke er behov for. De skal bruges på kvalitet til børnene!

Og hvis vi skal sikre kvalitet til børnene, skal der være uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter nok, der gider arbejde i Hørsholm. Hørsholm Kommune bør takke ja til tilbuddet om gratis kortlægning af og rådgivning om indeklimaet i en række daginstitutioner som et led i et treårigt projekt fra Realdania og Rådet for Grøn Omstilling. Formålet er løfte niveauet for indeklimaet, fordi børn i al for høj grad udsættes for sundhedsskadelige kemikalier, høje CO2-niveauer, temperaturudsving, støjbelastning, fugt, ultrafine partikler og radon til skade for deres koncentration, indlæring og helbred. Vi i SF mener, vi har brug for al den hjælp, vi kan få for at højne kvaliteten for børnene i Hørsholm.