Bellisvej 8, 2970 Hørsholm kontakt@sf-horsholm.dk 2876 9558

SF ønsker ”omsættertabel” til at sikre reelle normeringer og kvalitet i Hørsholms daginstitutioner

Vi i SF Hørsholm glæder os over, at der omsider kommer (positive) børnepolitiske meldinger fra K og S, der har fire ud af fem pladser i børnenes udvalg. I husker nok redegørelsen fra januar 2021, der angav, at der mangler 10.044.800 kroner til vuggestuerne og 9.842.100 til børnehaverne for at komme i mål med minimumsnormeringerne. I gennemsnit er der i dag omkring 30 og 20 procent flere børn pr. voksen. Vi studser over udvalgsmedlemmernes angivelser af, at der ”kun” mangler 3 mio. kroner for at komme i mål? Det billede kan vi ikke genkende, og det tror vi heller ikke børn og forældre kan.

Ifølge redegørelsen er der ”væsentlig forskel på BUPL’s minimumsnormering, Danmarks Statistiks normering, Hørsholm Kommunes teknisk-tildelte normering (Budget 2020) og den faktuelle normering”. SF vil gerne hjælpe med at sikre reelle normeringer frem for pædagoger på taget. Kvalitet kan nemlig ikke ses i et regneark, det skal opleves. Sygdom, kurser, møder gør indhug i pædagogernes tid sammen med børnene, så der er brug for at kunne vurdere de reelle normeringer på stuerne.

Vi i SF ønsker, at vi gør ligesom i Fredensborg Kommune, hvor politikerne netop har vedtaget en ”Omsættertabel” som officielt værktøj efter to års forsøg i Humlebæk, hvor forældrene tog affære efter ringe normeringer alt for længe. Omsættertabellen hjælper til at koble og oversætte de officielle tal med virkelighedens tal på stuerne. De reelle tal indgår som en del af valgplanlægningen og med brug af dem kan vise ”sande” straksbilleder af den reelle normering på stuerne.

Tallene skal ifølge SF kobles til en ny årlig kvalitetsrapport for hver af Hørsholms institutioner, ligesom vi har for plejehjemmene. Hvorfor har vi ikke haft det hele tiden? Redegørelsen viser, ”at normeringen i de medvirkende vuggestuer varierer mellem 3,3 og 4,2 børn pr. voksen og de medvirkende børnehaver varierer mellem 6,5 og 7,3 børn pr. voksen”. I dag er der kun én overordnet rapport fra 2018(!) med henvisning til nyt tilsyn i 2020, så vi venter i spænding: Hvordan går det egentlig med kvaliteten?

SF: Hvad sker der med vores sorterede plastik i Hørsholm?

I Frederiksborg Amts Avis 17.06.2021 var en længere omtale af et nyt besøgscenter ved Norfors. Vi i SF synes, det lyder rigtig positivt, at der gøres en god indsats for yderligere at motivere de unge og alle andre til at gøre en seriøs indsats med sorteringen af affald. Direktøren er også glad for besøget, og siger blandt andet, at ”de fleste ikke ved, hvad der sker med affaldet, når det først er blevet smidt ud”.

Det er vi faktisk også nysgerrige på. Hvad sker der helt konkret med vores plastik? Plastik bliver jo i dag samlet i én bunke, når vi sorterer. Men hvad så? Ender det ”bare” i den store ovn eller i en container med skib mod fjerne egne til deponering eller afbrænding? Med interesse og bekymring har vi tidligere i foråret læst om forskeren Andreas Sommerfeldt, som har vundet DR og Informations konkurrence Ph.d. Cup 2021 og gennem sit arbejde med udvikling af genanvendelig plastik fundet ud af, hvor bøvlet det faktisk er at genanvende plastik. Der findes syv forskellige typer plastik, og hver type skal smeltes for sig, og det skal være helt rent. Derfor er det desværre langt fra sikkert, at plastikken bliver genanvendt som materiale:

”Den bliver med langt højere sandsynlighed brændt. Vi går i vores naivitet og tror, at alting kan genbruges, hvis bare man vil. Men vi mangler en strategi. Der mangler helt grundlæggende den egenskab, at al plastik kan genbruges”, siger Andreas Sommerfeldt til Information 26. april. Vi spørger derfor: Hvad sker der med vores sorterede plastik i Hørsholm?

SF: Lad os få en arkitekturpolitik vedtaget sammen med den nye kommuneplan

Forslaget til ny kommuneplan åbner bl.a. for højt byggeri på rådhusgrunden. Hørsholm trænger til et uvildigt Arkitektråd ligesom i Hillerød Kommune.

Kommunalbestyrelsens flertal (K-S-R) kan åbenbart ikke få nok højde og omfang på alle mulige byggerier for at skaffe boliger. Rådhus-grunden, hvor det tidligere rådhus lå, er igen i spil til et højt boligbyggeri, viser forslaget til ny kommuneplan. Flertallet havde ellers i december 2020 vedtaget at stile mod højst 3 etager efter protester mod højde og omfang. Måske fokus er på endnu flere penge i et salg, som kan muliggøre op til 5 etager. Men det vil flugte med højden i de lave boligblokke i Ådalsparken og bestemt ikke være en blød overgang til de tilgrænsende villakvarterer i et plan.

Men det giver selvfølgelig mulighed for flere boliger. Men hvad med udseendet på de nye bygninger? I det tidligere oplæg fra kommunen var der peget på muligt byggeri med meget små vinduer med henvisning til bygningsstilen i tilstødende Fuglemosevænge, og der var vist et foto af en helt ny lille tilbygning med særdeles små vinduer til en af villaerne, hvor kvarteret ellers er karakteriseret af meget store vinduespartier. Det hænger ikke sammen! Hørsholm fortjener smukke bygninger – ikke massive, kedelige og skrabede betonbygninger.

SF i Hørsholm foreslår, at vi i kommunen får vedtaget en arkitekturpolitik, der som værktøj for bygherrer og kommune bruges til at screene projekter og sætte fokus på kvalitet i arkitekturen helt fra den tidlige proces. Kravene kunne være smukke detaljer; gode, bæredygtige materialer; og ikke mindst sammenhæng, luft og rekreative byrum mellem husene. Der skal nedsættes et uvildigt arkitekturråd bestående af eksterne arkitekter, der deltager i arbejdet og fremmer den arkitektoniske kvalitet. Begge dele har de med stor succes i Hillerød Kommune for netop at undgå de værste bygningsfadæser, der ofte kan opstå, når økonomien sættes forrest. Lad os være klogere end det.

Vi skal have en genopretningsplan for børneområdet med flere pædagoger på stuerne

Der skal findes 20 mio. kroner i budget 2021-22, hvis vi skal nå minimumsnormeringerne
Af Louise Zabel, spidskandidat for SF ved kommunalvalget 16. november 2021

I ”Redegørelse for normering på dagtilbudsområdet i Hørsholm Kommune” kaster Center for Dagtilbud og Skole på et møde i Børne- og skoleudvalget 21. januar 2021 lys over, hvor grelt det står til på 0-6 års området i vores kommune, der jo gerne vil lokke flere børnefamilier til. Redegørelsen er et godt skridt på vejen og er da også iværksat af udvalget 20. februar 2020 samt Budgetaftale 2020-2023.

For vi er langt fra at nå de lovbestemte minimumsnormeringer med 3 børn pr. voksen i vuggestuen og 6 børn pr. voksen i børnehaven. Selv med pengene de kommende år fra Folketinget vil der mangle omkring 10 mio. kroner i vuggestuerne og 10 mio. kroner i børnehaverne. De penge må og skal findes i efterårets budgetforhandlinger 2021-22 – Børnene, familierne og de voksne på stuerne trænger gevaldigt!

Og hvad skal pengene bruges til? Vi skal sikre kompetente, uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter. Også her er vi i Hørsholm håbløst bagud. Kun 38% pædagoger i vuggestuerne og 28% i børnehaverne i gennemsnit! I redegørelsen udtrykkes det meget diplomatisk: ”Andelen af pædagoger er forholdsvist lavt i både vuggestue og børnehave i betragtning af, at daginstitutionerne tildeles ressourcer til en pædagogandel på 53%.”. Ja, det må man nok sige!

I SF ønsker vi en ”genopretningsplan” for området. I en tidligere periode (med samme politiske flertal som nu) fandt man besparelser ved at nedsætte pædagogandelsprocenten i budgettildelingen fra 60% til 53%, som man er langt fra at overholde. SF’s forslag er at komme tilbage på en budgettildeling med 60% pædagoger og 40% medhjælpere. I Rudersdal er den fx 62-68% – fordi man gerne vil sikre kvalitet. I Hørsholm skal vi have et krav om, at pengene rent faktisk bruges på uddannede voksne på stuerne. I dag er hele 46% ikke-fagligeuddannet personale i vuggestuerne og 51% i børnehaverne! Kvalitet for børn kræver flere voksne med fagkompetencer, og det kræver et godt arbejdsmiljø og -vilkår, som politikerne i Hørsholm skal tage ansvar for. Det haster!

SF er uenig det politiske flertals ‘udviklingsstrategi’

Som svar på konservatives Jan Klits indlæg i Frederiksborg Amts Avis lørdag den 22. maj har SF Hørsholm forfattet nedenstående svar – se det oprindelige indlæg her:

SF er meget uenige i den ‘udviklingsstrategi’, Konservative og det øvrige politiske flertal arbejder for. Vi mener ikke, byen skal fyldes op med flere bygninger for at få plads til en smule flere indbyggere. Hørsholm er en grøn by og skal bevares som sådan.

Der kommer løbende flere børnefamilier til, som skal have kvalitet i børnehøjde – så lokker de nok flere til at flytte hertil. Og hvis der skal bygges, skal det ske i i forvejen bynære områder, hvor der skal gøres plads til boliger, der er til at betale – ikke dyre lejligheder med p-pladser i kælderen. Og slet ikke klods op af en togstation, fx Kokkedal S.

Politik handler om holdninger, og her er vi bare helt uenige. Ligesom andre partier i Hørsholm i øvrigt er… måske vi har en pointe? Kunne der mon lyttes og findes brede løsninger? Det er SFs håb og ønske for en kommende Kommunalbestyrelse.

Så et frø – mød SF i Gågaden

Hvis Hørsholm også i fremtiden skal opleves som et attraktivt sted, skal de grønne og åbne dele af kommunen behandles med stor omtanke. De mulige byggesteder skal udvikles med varsomhed og fortsat medvirke til en grøn og åben oplevelse. Bebyggelse nu afskærer for fremtidig udnyttelse. Det er vigtigt at bevare muligheder til fremtiden, hvor der også kan vise sig helt andre behov. Rolig og afdæmpet fortætning og bebyggelse er ikke lig med stilstand eller tilbagegang. Økonomisk vækst er i årtier blevet et helligt mål, men det er vigtigt at satse på kvalitativ vækst og ikke på stadig mere af det samme.

SF Hørsholm har lavet en grøn handleplan, hvor vi bl.a. foreslår

· Landzonen vest for Helsingør-motorvejen skal bevares som skov og åbent land. Området kan med trampestier åbnes lidt op til rekreative formål.

· Kyststrækningen syd for havnen er vanskelig at passere med bl.a. stensætninger og badebroer. Vi skal åbne for bedre adgang og med tydelig skiltning, så alle kan glædes over en tur langs vandet

· Nattergale-engen bør fredes. Et stort, lækkert og grønt området, der kan gøres endnu bedre og med plads til mere natur – inden nogen får nye idéer til flere byggefelter. Andre åndehuller i byområdet bør også bevares. Fx den grønne kile fra Ådalsparkvej til Bolbrovej og de små boldbaner øst for Usserød å.

· De områder, som allerede er udlagt som byggearealer, bør bebygges med stor omtanke, i et roligt tempo og medvirke til og ikke modarbejde Hørsholm som en grøn og åben kommune.

· Og så skal der mere liv i det grønne med øget fokus på mangfoldighed af planter, dyr, sommerfugle og insekter – både på kommunens arealer, men også i haverne og på altanerne for alle, der har lyst.

SF står derfor klar i Gågaden i Hørsholm pinselørdag 22. maj 2021 fra kl.10 og deler små poser af blomsterfrø ud. Kom forbi – og hør evt. mere om vores grønne planer, lyder opfordringen fra SF-kandidaterne.

Læs SF-Hørsholms grønne handleplan 2022-2025 ved at trykke linket herunder

Hørsholm mangler stadig penge til ordentlige normeringer på børneområdet – lad os takke ja til gratis tilbud om at få målt indeklimaet i vores daginstitutioner

Børneområdet 0-6 år har det svært i Hørsholm. Vi halter langt bagefter de minimumsnormeringer, som SF har kæmpet for at få S-regeringen med på i Folketinget. 1 voksen til 3 børn i vuggestuen; 1 voksen til 6 børn i børnehaven. Tænk, at det skulle blive til lov før, at det blev accepteret som en absolut nødvendighed at sikre hænder nok til at sikre vores børn en tryg og udviklende hverdag i kommunernes daginstitutioner.

På det seneste møde i Kommunalbestyrelsen blev tallene for økonomien for minimumsnormeringerne de kommende år lagt frem. Det ser stygt ud. For vuggestuebørnene hedder normeringen i dag 4,22 barn pr. voksen, og i 2024 er man ”nede” på 3,78 barn pr. voksen. For børnehavebørnene hedder normeringen i dag 9,01 pr. voksen, og i 2024 er man ”nede” på 8,06 barn pr. voksen. Hverken 3 eller 6, så der skal flere penge til: 10.044.800 kroner til vuggestuerne og 9.842.100 til børnehaverne. Men for os i SF handler minimumsnormeringer ikke om tal i et excelark. SF vil være sikre på at skaffe reelle hænder på stuen og i institutionen – ikke ”tal på taget”. Det handler om børn, forældre, pædagoger og pædagogiske assistenters liv og arbejdsliv. Og det kræver prioritering. Derfor skal kommunens sparsomme midler ikke bruges til plejehjem, der ikke er behov for. De skal bruges på kvalitet til børnene!

Og hvis vi skal sikre kvalitet til børnene, skal der være uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter nok, der gider arbejde i Hørsholm. Hørsholm Kommune bør takke ja til tilbuddet om gratis kortlægning af og rådgivning om indeklimaet i en række daginstitutioner som et led i et treårigt projekt fra Realdania og Rådet for Grøn Omstilling. Formålet er løfte niveauet for indeklimaet, fordi børn i al for høj grad udsættes for sundhedsskadelige kemikalier, høje CO2-niveauer, temperaturudsving, støjbelastning, fugt, ultrafine partikler og radon til skade for deres koncentration, indlæring og helbred. Vi i SF mener, vi har brug for al den hjælp, vi kan få for at højne kvaliteten for børnene i Hørsholm.

Friplejehjem med indbyggede risici

I et læserbrev anbefaler Mogens Buch-Larsen hurtig etablering af et friplejehjem blandt andet baseret på påstand om, at ”der er ganske mange penge at tjene ved at få den bedst mulige drift af plejehjemmene”. Hvordan skulle det ske?

SF siger nej til løndumping ved aflønning under overenskomstmæssig løn, nej til at medarbejderne skal løbe endnu stærkere og nej til ringere pleje og pasning af de ældre.

Teoretisk kunne der også være tale om en mere effektiv tilrettelæggelse af arbejdet, men plejehjem har eksisteret i mange årtier, så mon ikke det allermeste på dette område er udnyttet?

Det er derfor særdeles svært at se, at ”der er ganske mange penge at tjene”.

Til gengæld er der en del ulemper og risici:

Kommunen står for og er ansvarlig for den sundheds- og sygeplejemæssige indsats. Grænsen mellem denne indsats og den almindelige plejeindsats er en vanskelig gråzone, hvor der er reel risiko for, at det private plejehjem overudnytter kommunens sygepleje til skade for de kommunale plejehjem eller til økonomisk belastning for kommunen, men til økonomisk gevinst for ejerne af det private plejehjem. Den situation kan ejerne naturligvis tjene penge på.

Kommunen har også tilsynspligt med private plejehjem, men er på mellemhånd og har ikke mulighed for direkte indgreb, hvis forholdene ikke fungerer helt godt. Et privat plejehjem kan i yderste fald gå konkurs, og så er kommunen forpligtet til at sikre fortsat plejehjemsindsats.

Der er også mulighed for, at et privat plejehjem fravælger de mest plejekrævende beboere. Det vil svare til privatskolers fravælgelse af de mest ressourcekrævende elever.

Der kan også opstå problemer med at sikre kommunen ret til et antal pladser og omvendt betaling for evt. ikke benyttede pladser.

Etablering af et privat plejehjem belaster ikke den anlægsramme, som kommunen er underlagt. Til gengæld belastes udgiftsrammen med ca. 30.000 kr. årligt pr. beboer. SF i Hørsholm er tilhænger af kommunalt ejede og drevne plejehjem.

Hvad er den skjulte dagsorden med de to friplejehjem?

Hvis der skal bygges flere plejehjem i Hørsholm, så bør det efter SFs mening være kommunale plejehjem og ikke private. Det har vi vist understreget. Men det vigtigste er naturligvis at undgå at få plejehjemspladser, der reelt ikke er behov for. Det vil nemlig belaste kommunens økonomi alvorligt, og det er det sidste, vi har brug for, når der stadig mangler midler til både børn og ældrepleje.

Kommunens administration advarede allerede med afsæt i en tidligere behovsanalyse mod etablering af to nye plejehjem. En helt ny analyse viser nu, at behovet vil blive meget mindre end hidtil antaget, nemlig et behov på mellem 13 og 33 nye pladser i 2030, så med to nye plejehjem med 130 pladser, tegner der sig en overkapacitet på mellem 97 og 117 pladser!

Socialdemokratiet og Det radikale Venstre mener, at man skal tage prognosernes advarsler alvorligt. Det er SF enig i. Tilsyneladende er de øvrige partier i kommunalbestyrelsen fortryllet af tanken om to nye plejehjem. Er der en skjult dagsorden bagved om nedlæggelse af pladser på eksisterende plejehjem eller neddrosling af hjælpen til at blive passet i eget hjem, så en plejehjemsplads virker mere tiltrækkende? Ellers virker det økonomisk uansvarligt. Måske det blot er et flot (men i vores øjne økonomisk uansvarligt) signal op til det forestående kommunalvalg. Der er jo ikke brug for de mange pladser, og det er kommunen´, der kommer til at hæfte for dem.

SF: Friplejehjem er med en del indbyggede risici for kommunen

I et læserbrev anbefaler Mogens Buch-Larsen hurtig etablering af et (privat) friplejehjem blandt andet baseret på påstand om, at ”der er ganske mange penge at tjene ved at få den bedst mulige drift af plejehjemmene”. Hvordan skulle det ske?

SF siger nej til løndumping ved aflønning under overenskomstmæssig løn; Nej til at medarbejderne skal løbe endnu stærkere; Og nej til ringere pleje og pasning af de ældre. Teoretisk kunne der også være tale om en mere effektiv tilrettelæggelse af arbejdet, men plejehjem har eksisteret i mange årtier, så mon ikke det allermeste på dette område er udnyttet? Det er derfor særdeles svært at se, at ”der er ganske mange penge at tjene”. Public service er ikke meningen at skulle tjene penge på.

Til gengæld er der en del ulemper og risici som det er set i andre kommuner: Kommunen står for og er ansvarlig for den sundheds- og sygeplejemæssige indsats. Grænsen mellem denne indsats og den almindelige plejeindsats er en vanskelig gråzone, hvor der er reel risiko for, at det private plejehjem overudnytter kommunens sygepleje til skade for de kommunale plejehjem eller til økonomisk belastning for kommunen, men til økonomisk gevinst for ejerne af det private plejehjem. Den situation kan ejerne naturligvis tjene penge på.

Kommunen har også tilsynspligt med private plejehjem, men er på mellemhånd og har ikke mulighed for direkte indgreb, hvis forholdene ikke fungerer helt godt. Et privat plejehjem kan i yderste fald gå konkurs, som det er sket flere steder, og så er kommunen forpligtet til at sikre fortsat plejehjemsindsats.

Der er også mulighed for, at et privat plejehjem fravælger de mest plejekrævende beboere. Det vil svare til privatskolers fravælgelse af de mest ressourcekrævende elever. Der kan ligeledes opstå problemer med at sikre kommunen ret til et antal pladser og omvendt betaling for evt. ikke benyttede pladser.

Etablering af et privat plejehjem belaster ikke den anlægsramme, som kommunen er underlagt. Til gengæld belastes udgiftsrammen med ca. 30.000 kr. årligt pr. beboer. SF i Hørsholm er tilhænger af kommunalt ejede og drevne plejehjem