Bellisvej 8, 2970 Hørsholm kontakt@sf-horsholm.dk 2876 9558

Hvad er den skjulte dagsorden med de to friplejehjem?

Hvis der skal bygges flere plejehjem i Hørsholm, så bør det efter SFs mening være kommunale plejehjem og ikke private. Det har vi vist understreget. Men det vigtigste er naturligvis at undgå at få plejehjemspladser, der reelt ikke er behov for. Det vil nemlig belaste kommunens økonomi alvorligt, og det er det sidste, vi har brug for, når der stadig mangler midler til både børn og ældrepleje.

Kommunens administration advarede allerede med afsæt i en tidligere behovsanalyse mod etablering af to nye plejehjem. En helt ny analyse viser nu, at behovet vil blive meget mindre end hidtil antaget, nemlig et behov på mellem 13 og 33 nye pladser i 2030, så med to nye plejehjem med 130 pladser, tegner der sig en overkapacitet på mellem 97 og 117 pladser!

Socialdemokratiet og Det radikale Venstre mener, at man skal tage prognosernes advarsler alvorligt. Det er SF enig i. Tilsyneladende er de øvrige partier i kommunalbestyrelsen fortryllet af tanken om to nye plejehjem. Er der en skjult dagsorden bagved om nedlæggelse af pladser på eksisterende plejehjem eller neddrosling af hjælpen til at blive passet i eget hjem, så en plejehjemsplads virker mere tiltrækkende? Ellers virker det økonomisk uansvarligt. Måske det blot er et flot (men i vores øjne økonomisk uansvarligt) signal op til det forestående kommunalvalg. Der er jo ikke brug for de mange pladser, og det er kommunen´, der kommer til at hæfte for dem.

SF: Friplejehjem er med en del indbyggede risici for kommunen

I et læserbrev anbefaler Mogens Buch-Larsen hurtig etablering af et (privat) friplejehjem blandt andet baseret på påstand om, at ”der er ganske mange penge at tjene ved at få den bedst mulige drift af plejehjemmene”. Hvordan skulle det ske?

SF siger nej til løndumping ved aflønning under overenskomstmæssig løn; Nej til at medarbejderne skal løbe endnu stærkere; Og nej til ringere pleje og pasning af de ældre. Teoretisk kunne der også være tale om en mere effektiv tilrettelæggelse af arbejdet, men plejehjem har eksisteret i mange årtier, så mon ikke det allermeste på dette område er udnyttet? Det er derfor særdeles svært at se, at ”der er ganske mange penge at tjene”. Public service er ikke meningen at skulle tjene penge på.

Til gengæld er der en del ulemper og risici som det er set i andre kommuner: Kommunen står for og er ansvarlig for den sundheds- og sygeplejemæssige indsats. Grænsen mellem denne indsats og den almindelige plejeindsats er en vanskelig gråzone, hvor der er reel risiko for, at det private plejehjem overudnytter kommunens sygepleje til skade for de kommunale plejehjem eller til økonomisk belastning for kommunen, men til økonomisk gevinst for ejerne af det private plejehjem. Den situation kan ejerne naturligvis tjene penge på.

Kommunen har også tilsynspligt med private plejehjem, men er på mellemhånd og har ikke mulighed for direkte indgreb, hvis forholdene ikke fungerer helt godt. Et privat plejehjem kan i yderste fald gå konkurs, som det er sket flere steder, og så er kommunen forpligtet til at sikre fortsat plejehjemsindsats.

Der er også mulighed for, at et privat plejehjem fravælger de mest plejekrævende beboere. Det vil svare til privatskolers fravælgelse af de mest ressourcekrævende elever. Der kan ligeledes opstå problemer med at sikre kommunen ret til et antal pladser og omvendt betaling for evt. ikke benyttede pladser.

Etablering af et privat plejehjem belaster ikke den anlægsramme, som kommunen er underlagt. Til gengæld belastes udgiftsrammen med ca. 30.000 kr. årligt pr. beboer. SF i Hørsholm er tilhænger af kommunalt ejede og drevne plejehjem

SF: Nej til P-afgifter ved Kokkedal station

Det er nu klart, at der er kommet tilbud på udnyttelse af området omkring Kokkedal station. Hvordan og hvor meget skal åbenbart være hemmeligt indtil forsommeren. Nogle kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har set nærmere på tilbud, taler om massivt og for meget. Præcis som vi frygtede. Borgmesteren synes at være ganske positiv og tror åbenbart, at kommunen kan opnå overskud og indtægter ved projektet. Men hvordan? 

Et væsentligt element er et større parkeringsanlæg, som kommunen skal overtage som led i handlen. Et flertal af kommunalbestyrelsen har tidligere vedtaget, at parkering ikke nødvendigvis skal være gratis for bilisterne. Det åbner op for, at pendlere, der benytter bil til stationen, skal betale en P-afgift. P-afgiften kan sættes så højt, at mange fravælger toget, og det vil se ud som om, der er nok parkeringspladser. 

I Hørsholm kommunalbestyrelses vedtagne strategi indgår, at ”Parkeringsforhold omkring knudepunkter som eksempelvis bymidten og Kokkedal station har særligt fokus hos Kommunalbestyrelsen”, samt at ”Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at gøre det attraktivt at bruge offentlig transport og gøre det nemmere at skifte mellem forskellige transportmidler”.

SF i Hørsholm er enig og finder derfor, at det er vigtigt, at der bliver nem, tilstrækkelig og GRATIS parkering ved trafikknudepunkterne blandt andre Kokkedal Station.

SF Hørsholm har særligt fokus på børn med særlige behov

Hvordan går det i Hørsholm med inklusionen af børn med særlige behov? Det er jeg meget optaget af, fordi jeg som forælder har oplevet en gråzone for dette komplicerede område, og fordi vi som kommunen i stigende grad oplever flere familier, der har udfordringer, der ligger mellem børneområdet, handicapområdet og socialområdet. Økonomisk set er vi som lille kommune ikke nødvendigvis specialister og må klogeligt hente hjælp og tilbud udefra, men det er dyrt og svært, uden at vi altid kan være sikre på kvaliteten. Så hvordan går det hos os?

Det specialiserede børneområde har været i frit fald siden kommunalreformen i 2007, hvor det specialiserede område generelt blev flyttet fra amterne til kommunerne uden de nødvendige midler. Og så var der lige inklusionsloven i 2012, der med rette kastede lys på, at alt for mange børn ikke kunne rummes i folkeskolen, men hvor mange børn, og hvordan kan de inkluderes og hermed favnes af fællesskabet, og hvornår starter behovet for specialundervisning? Det har kommunerne øvet sig på bl.a. med hjælp fra Den nationale videns- og specialrådgivnings-organisation (VISO), men er der mon medfulgt de nødvendige økonomiske midler og eftervidereuddannelse af lærere, pædagoger og psykologer, der skal inkludere disse børn?

Det er én af mine store mærkesager frem mod kommunalvalget, trods at det er et faglig svært område – men med knap 9 års erfaring som mor inden for området, mener jeg at være kvalificeret. Jeg er meget tilfreds med kommunens nye taskforce Tidlig indsats, hvor Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) skal styrkes på rådhuset og har fået ny leder, så der kan opbygges og sendes kvalificerende hjælp ud til både institutioner og skoler så tidligt som muligt – Måske børnene fx har brug for udskudt skolestart? Her skal forældre inddrages i beslutningen i et tættere samarbejde – også når børnene er kommet i skole. Inklusionsstrategien fra 2013-2018 skal opdateres for vores skoler, så de får de rette værktøjer og midler, hvis de mangler. For det er vigtigt for de børn og familier, der kæmper sammen med skolerne og institutionerne om at finde vejen til børnenes trivsel, faglighed og udvikling.

SF: Byggeplanerne for Rådhusgrunden bør dæmpes

Et flertal i Hørsholm kommunalbestyrelse vedtog i december en ramme for udnyttelse af den tidligere rådhusgrund. En privat investor skal inden for den ramme udvikle et forslag til en fremtidig bebyggelse, som skal formidle overgang mellem eksisterende villakvarterer og Ådalsparken. Efter tidsplanen må det være på trapperne?

Der har tidligere været foreslået en bebyggelse i op til 4-5 etager mod kystbanen og Ådalsparken, mens bebyggelsen skulle trappes ned til maksimalt 2 etager mod det eksisterende parcelhuskvarter. I det vedtagne oplæg anfører kommunalbestyrelsens flertal at ville tilstræbe, at der højest bygges i 3 etager. Det lyder fornuftigt, og SF anbefaler maksimalt to etager mod det eksisterende parcelhuskvarter.

Der lægges op til en bebyggelsesprocent på max. 60 mod nuværende 40%, og det vil muliggøre omkring 190 boliger på gennemsnitlig 100 m2 udover bibeholdelse af den nuværende idrætshal. Det lyder voldsomt og meget massivt – mindre må kunne gøre det?

I oplægget åbnes for en evt. lukning af Kystbanevej, som i dag betjener en del biltrafik mellem Bolbrovej og Ådalsparken/ Højmosen. Men det flytter den trafik ad en stor omvej fx via Alsvej, som ikke just fremmer en reduktion af trafikmængden, der i forvejen er ret kraftig gennem Hørsholm. En lukning bør kræve meget nøje overvejelser og skal modsvares af helt klare fordele for den kommende bebyggelse.

I forslaget tales der meget om en ny grøn, bæredygtig og levende bydel. Det lyder jo fint. Langs Kystbanevej og langs en sti syd for den påtænkte bebyggelse er der i dag et pænt levende hegn af træer og buske. Der er ikke store træer, men dog en grøn afskærmning, som meget gerne skal bevares, hvis det grønne indtryk skal bestå. Nye træer kan naturligvis plantes, men det tager jo år, inden de begynder at ligne noget.

Alt i alt håber SF i Hørsholm på, at vi ender med et meget behersket og velovervejet slutprojekt.

SF: Klimaindsatsen i Hørsholm – svært i det store, svært i det små

Klimarådet har vendt tommelfingeren nedad til regeringens hidtidige indsats for at imødegå klimaudfordringerne. Indtil nu har indsatsen været for svag, for sen og for uambitiøst, vurderer Klimarådet. På regeringsniveau er der tale om de store, tunge og vægtige tiltag, der skal løfte en stor del af den samlede opgave.

Regioner, kommuner, private virksomheder og borgerne skal hver især og tilsammen løfte en meget stor mængde opgaver, som på grund af mængden, tæller meget, selv om det enkelte løft er ret så beskedent.

SF i Hørsholm kan konstatere, at det desværre også kan knibe med de små tiltag. Et ganske illustrerende eksempel er den forlængelse af issæsonen i Hørsholm Skøjtehal, som Hørsholms Sport-, Fritid-og Kulturudvalg vedtog i sit møde i februar.

Det skete efter ønske fra de lokale brugere af skøjtehallerne, som på grund af Coronarestriktionerne har fået deres sæson reduceret, hvilket selvfølgeligt er rigtigt ærgerligt for dem.

Den ekstra udledning af CO2 synes da også blot at være den berømte dråbe i havet, men dog nok til at Hørsholm Kommune ikke kan leve op til den reduktion, som kommunen har forpligtet sig til i en Klimakommuneaftale. Altså et ganske godt eksempel på, hvor svært det også kan være at levere de ganske små bidrag, når det gælder kampen for vores fælles klima.

SF ønsker et godt niveau på alle Hørsholms plejehjem

Afsnit 2 om plejehjem af Louise Zabel og Ib Tune Olsen

Hvorfor er SF ikke forelsket i friplejehjem som resten af Hørsholm kommunalbestyrelse??

Det lyder jo ellers så godt med et frit valg mellem forskellige muligheder!

Hørsholm kommune har i dag fire kommunale plejehjem. Det ene plejehjem, nemlig Margrethelund i Rungsted, har undervejs flere gange været udliciteret til private virksomheder. Det blev dog ikke en succes nogen af gangene. I 2006 vedtog kommunalbestyrelsen, at nu skulle det være slut. Formanden for kommunens Social- og Sundhedsudvalg den gang, blev citeret for, at godt nok havde kommunen været tilfreds med samarbejdet med Danske Diakonhjem, men ”Fra politisk side har vi drøftet sammenhæng mellem pris og kvalitet, og der har vi denne gang sagt, at Hørsholm kommune er bedre.”  Så er det jo sagt på en høflig måde.

Så Hørsholms erfaringer skulle ikke tale for nye forsøg med private plejehjem. Hørsholm er ikke alene om de erfaringer. I Hørsholm lykkedes det dog i god ro og orden at flytte driften til kommunalt regi. Det er ikke givet på forhånd, for private plejehjem kan gå konkurs med store konsekvenser for kommunen, som fra den ene dag til den anden skal kunne påtage sig plejen af beboerne, uanset, hvor de oprindeligt kom fra. For friplejehjem kan optage borgere fra andre kommuner, som kan nøjes med at betale udgifter til pleje mv., mens udgifter til sundhedsydelser og sygepleje efter sundhedsloven skal betales af den kommune, hvor friplejehjemmet er beliggende.

Det er vel ikke formålet med et friplejehjem i Hørsholm at dække andre kommuners plejehjemsbehov?

SF ønsker et ordentligt service- og plejeniveau på alle kommunens plejehjem, hvor driften er gennemsigtig med ordentlige, reelle normeringer for alle beboere.

SF i Hørsholm spørger: Nyt om Kokkedal stationsområde?

På vegne af SF i Hørsholm, SF-kandidaterne Ib Tune Olsen og Louise Zabel

Senest 25. februar 2021 skulle selskaber, som var interesseret i køb af området omkring Kokkedal station, indlevere et købstilbud og forslag til udnyttelse af arealerne. Kommunen havde opstillet meget store krav til et acceptabelt tilbud:

”Det skal bidrage til at skabe liv og bedre bymæssige sammenhænge, herunder attraktive og trygge byrum, arkitektonisk kvalitet, gode boliger og grønne friarealer til alle.

Det skal indeholde et friplejehjem, en dagligvareforretning, attraktive boliger og byrum, samt parkeringsfaciliteter med plads til minimum 350 pendlerparkeringspladser.

Det skal bidrage til at skabe bedre forhold for både biler, cykler og fodgængere.”

SF i Hørsholm har sammen med en lang række beboere i stationens nærområde forlods været meget skeptisk over for blandt andet omfanget af byggeri på den ene side og det i lyset heraf beskedne mindstekrav til parkeringspladser. Der er ganske enkelt ikke plads til det hele!

Vi er klar over, at hvis kommunen har modtaget brugbare tilbud, så vil det kræve en nøjere teknisk og politisk gennemgang og stillingtagen. Vi kan forstå, at Kommunalbestyrelsen faktisk kan sige nej tak, og det er da en god start.

Men med den meget store betydning for hele Hørsholm kommune og nabokommunen venter vi i stor spænding og håber på, at et lille slør kan løftes for, om der er modtaget relevante tilbud, som der kan arbejdes videre med? Vi har jo lært at åbenhed om disse store udviklingsprojekter faktisk kan fremme forståelsen og velvilligheden, hvis bare politikere og borgere får ren besked og så tidligt som muligt.

Gik salgsarbejdet galt for PH-grunden?

Af Louise Zabel og Ib Tune Olsen SF-kandidater ved kommunalvalget i Hørsholm

Salgspriserne for PH-grunden overrasker, ja nærmest chokerer.

Siden Hørsholm kommune købte det gamle Usserød Sygehus af Regionen for knapt 70 mio kr., har kommunen lagt rigtig mange kræfter og penge i at udvikle en ny lille bydel, som skal gøre stedet særdeles attraktivt at bo i. Det er rigtig positivt, men kvaliteten og indsatsen skulle jo gerne også afspejle sig i nogle fine salgspriser for arealerne, som kan komme fællesskabet, kommunekassen, til gode.

Der er nu offentliggjort et næsten endeligt regnskab, som viser, at salgspriserne kun med nød og næppe dækker omkostningerne.

Det er besluttet, at køberne skal anlægge underjordiske parkeringspladser i stedet for at optage megen plads til P-pladser m.v. på arealet. Fint nok. Det vil løfte kvaliteten af det færdige område, men bør jo også til dels afspejle sig i salgspriserne for arealet. Anlæg af carporte eller garager ville i øvrigt også have kostet investorerne en del. Så parkeringskældrene er jo ikke en ren merudgift.

Hvor meget har de heldige investorer så måttet betale?

Det solgte areal har indbragt kommunen 109 mio. kr., når der ses bort fra salg af et lille areal til Sophielund for anslået 7 mio. kr.

Lokalplanen (nr. 170) giver investorerne mulighed for at bygge op til 250 boliger fordelt på max. 27.200 etagemetre. Det giver køberne en ren grundpris på 436.000 kr. i gennemsnit pr. bolig. Det lyder som den rene foræringspris til investorerne.

Hvad er der gået galt? Arealerne har været offentligt udbudt, men har salget været godt nok forberedt?? Er relevante investorer blevet godt nok orienteret om dette meget interessante areal. Selv meget attraktive arealer sælger ikke sig selv, slet ikke i disse tider, hvor kommunerne kappes om at tiltrække byggeinteresserede. Der har været mange konsulenter med i forløbet, måske er der til slut blevet sparet på de salgskyndige?

Tryghed og udvikling for Hørsholms små

Af  Louise Zabel  og Ib Tune Olsen, SF’s dynamiske duo til kommunevalget 2021

I reklamebrochuren for Hørsholm kommune beskrives mange af kommunens fortræffeligheder – med rette. Således fremhæves folkeskolerne som værende i top med hensyn til faglighed og trivsel. Det havde også været rigtig fint, hvis daginstitutionsområdet kunne have været nævnt som værende rigtig godt. Det må desværre vente til en senere udgave af brochuren, når forholdene fortjener at blive fremhævet.

SF har kæmpet for området og fået en lov om minimumsnormeringer igennem og fået afsat betydelige beløb på Finansloven, som skal hjælpe kommunerne til at forbedre dette område. Målet om max. 3 vuggestuebørn pr. voksen og max. 6 børnehavebørn pr. voksen er langt fra opnået i Hørsholm. Her tyder aktuelle opgørelser på henholdsvis 3,9 og 7,2 børn pr. voksen. Altså 30% og 20% flere børn end lovmålet.

I Hørsholm er andelen af uddannede pædagoger heller ikke imponerende: 38% i vuggestuer og 28% i børnehaver.

Hvordan afspejles disse forhold så i dagligdagen? Kommunen skal efter loven føre pædagogisk tilsyn med daginstitutionerne. Nogle kommuner offentliggør f.eks. på deres hjemmeside resultatet af tilsynet. Københavns kommune viser alle institutioners tilsynsresultater, både de positive og de områder, hvor der er plads til forbedringer. Det er jo meget relevant information for tilflyttere og for interne borgere, som søger en ny institution. Det kan også skabe inspiration imellem institutionerne.

En tilsvarende åbenhed synes ikke at være tilfældet i Hørsholm. Her findes oplysning om, hvordan tilsynet gennemføres, og hvad der fokuseres på, men på kommunens hjemmeside kan kun ses en generel sammenfatning for alle institutioner under ét. Daginstitutionsområdet er altså et område, hvor der helt klart er muligheder og behov for forbedringer.