SF: Sådan skaber vi ”verdens bedste plejehjem” i Hørsholm
For os i SF er det er en vigtig kommunal opgave at sikre, at antallet af plejehjemspladser tilpasses behovet samt fagligt kvalificerede medarbejdere i ældreplejen og tilstrækkeligt i antal, så længst muligt i eget hjem er et attraktivt og trygt alternativ til plejehjem. Det gælder også i Hørsholm.
Værdighed og kvalitet i ældreplejen i hjemmet og på plejehjem er afgørende, men hvordan kan det opnås? En engageret og erfaren sygeplejerske, May Bjerre Eiby, har skrevet klogt herom i bogen ”Omsorgsmanifestet, Hvordan vi skaber verdens bedste plejehjem”. Hun omsætter de gode intentioner til virkelighed i sit plejehjem i Græsted. Hun understreger, at gode resultater ikke afhænger af mængden af ressourcer, eller af plejehjemmets driftsform, men af tilgangen til delopgaver og omtanken for detaljer og helhed. Hendes beboere er alle demente og på plejehjem, men hendes betragtninger er ret almengyldige.
SF Hørsholm vil gerne følge May Bjerre Eibys anbefalinger. Hørsholm har fire kommunale plejehjem, og vi vil gerne arbejde for, at der bliver skabt rum, plads og mulighed for, at de gode erfaringer kan bruges også i vores plejehjem, selvom det måske kræver, at vi gør tingene lidt anderledes, end vi plejer.
Tør I, Hørsholms kommunalbestyrelse? Vi i SF tør godt!
Verdens bedste Plejehjem handler om, hvordan man i praksis kan udøve en værdig og kærlig omsorg. SF i Hørsholm finder det meget inspirerende for velfærden i ældreomsorgen:
Velkomst og ankomst Det er meget vigtigt at skabe tryghed ved indflytningen, som ellers kan skabe stor uro, bekymring og angst hos den nye beboer. Beboeren præsenteres for medarbejdere og de øvrige beboere og får vist stedet, hvor en medarbejder udelukkende tager sig af den nye beboer. Det er vigtigt, at indflytningen sker så venligt og velkoordineret som muligt.
Atmosfæren På plejehjemmet tilstræbes det at lyde, farver, temperatur, lys, akustik og dufte er med til at understrege en tæt og rolig atmosfære. Opholdsstuen indrettes med bløde genstande, puder, skind, naturbilleder, blomster og grønne planter, som er med til at byde naturen indenfor. Der fokuseres på at undgå rod i fællesrum og beboerværelser. Rod skaber kaos og forvirring. Høns udenfor leverer æg og små opgaver med fodring og indsamling af æg, som giver en følelse af nytte og noget hyggeligt at se på. Kæledyr som kaniner, kat og hund har også vist sig effektive i plejen. Det skaber tryghed, når plejehjemmet minder om og opleves som et hjem. Almindelige møbler i stedet for institutionsmøbler skal fjerne institutionspræget og gøre stedet så hjemligt som muligt. Dæmpet musik skal skabe en rolig ramme, men det er musik tilpasset situationen og tiden på dagen. Musikken skal ikke være ”musik til arbejdet” for medarbejderne, men give en god oplevelse for beboerne. Plejehjemmets fremtoning skal være med til at omfavne de mennesker, der bor der.
Måltider og afmedicinering Et grundprincip på plejehjemmet i Græsted er, at alle beboere skal spise måltiderne sammen, og medarbejderne spiser sammen med beboerne. Ingen parkeres på eget værelse til et måltid. Medarbejderne skal kunne sikre, at beboerne faktisk får spist og drukket væske. Beboerne får aldrig beroligende medicin. Medicin erstattes af omsorg. Mange af beboerne kommer med en lang medicinliste i bagagen. Ældre menneskers nyrer har svært ved at udskille medicin, og beboerne skal ikke gå omkring i en medicintåge. Med stedets fast tilknyttede læge bliver medicinlisten gennemgået og en nedtrapning begynder, som bringer medicintyper ned fra 8 til ½. Beboerens nye hverdag skal afløse sovemedicin, beroligende og antipsykotisk medicin. Beboerne skal opleve at kunne være aktive og deltagende i dagens faste aktivitetsdele og til gengæld få en god, lang og dyb nattesøvn og hvile i dagens indlagte hvilestunder. En ny beboer ankommer ofte dehydreret, fejlernæret og underernæret. Det satses der på hurtigt at få rettet op på og sammen med afmedicinering, fremstår et meget mere friskt og nærværende menneske. Vanddrivende medicin fjernes eller reduceres, og resultatet er normalisering af de helt basale kropslige funktioner.
Træning På plejehjemmet Dagmarsminde arbejdes der med træning af de basale færdigheder. Der er altid en mulighed for en udvikling, som viser, at beboeren er noget værd. En times daglig fællesgymnastik. Hver dag ude i den friske luft, vandreture og kig til dyrene. Koordinationstræning, sansetræning og huskeøvelser. Medarbejderne kan følge den enkelte beboers færdigheder og udvikling. Plejesituationen er en chance for at træne lidt og tænke kreativt. Dagligstuen skal fremstå rask uden kørestole, rollatorer og liftsystemer, et almindeligt stuemiljø. En beboer flyttet fra en kørestol til en almindelig stol ligner et nyt menneske. Hvis hjælpemidler er der, så bruger personalet dem. Hjælpemidler gør ikke arbejdet lettere, men beboerne tungere. Beboere, som sover godt om natten, er friske om dagen og klar til nye stimuli. Et godt søvnmønster er afgørende for omsorgsarbejdet.
Fast dagsprogram Hver dag har et fast dagsprogram, for hver dag er planlagt ned til mindste detalje. Morgenmad med friskbagt brød nydes i fællesskab indtil kl. 9. Derefter gås en tur i haven. Så er det tid til oplæsning, quiz eller samtale i en times tid. Derefter en lille time med gymnastik med lidt dans til slut. Frokost i fællesskab tager en times tid, og så er det tid til et par timers hvil i fællesskab. Nu er det så tid til kaffe, the og friskbagt kage ofte sammen med pårørende inden en tur udenfor. Derefter samles beboerne i sofaområdet til oplæsning, sang eller samtale. Kl. 17.45 serveres den varme aftensmad, som kan være en meget traditionel ret eller en spændende overraskelse. Kl. 18.30 samles alle til nyheder i fjernsynet og måske en film med kulturelle indslag, og der serveres en lækker dessert. Fra omkring kl. 20 hjælpes beboerne efterhånden i seng – godt trætte. Den nøje dagsplanlægning skaber tid og overskud til, at der bliver plads til individuelle behov.
Den helende forkælelse Frisk luft, lys og ophold i naturen bruges som en meget vigtig del af plejen sammen med afslappende ophold i en lille spa-afdeling, hvor beboerne slapper af og føler sig vægtløse. Det skal passes ind i husets øvrige opgaver, og der skal minimum være en halv time til rådighed. Enkelte supplerende tilbud så som fodterapi, frisør, ansigtsbehandlinger og manicure betales af beboerne selv eller deres pårørende. En nærliggende skov benyttes indtil flere gange om ugen til bevægelse og oplevelser. I skoven bliver det også muligt at samles i en meditativ tilstand. Fysisk kontakt med de store træers stammer giver også en særlig effekt på krop og sjæl. Ophold i naturen giver beboerne en helt anden selvfølelse. Haven med blomster og planter omkring plejehjemmet benyttes til små, daglige udflugter. Haven rummer også høns, kaniner og geder, som giver hyggelige oplevelser, og når børn og børnebørn kommer på besøg, har de også glæde af dyrene sammen med deres forældre eller bedsteforældre.
Nærende, spændende mad og masser af væske Beboerne får varieret kost, rigeligt at drikke og spiser altid i fællesskab, hvilket sammen med mere motion giver mere appetit. Maden skal tage sig godt ud og være flot anrettet og være en sanseoplevelse. Beboerne har deres faste plads. Personalet spiser med og sidder strategisk placeret for at sikre ro under måltidet og holde øje med, at den enkelte får nok mad og væske. Frokosten er ikke højt belagt, men heller ikke uambitiøs. Pålæg skifter fra dag til dag. To dage om ugen er der high tea i stedet for kage om eftermiddagen. Det kan f.eks. være små sandwicher med laks og avocado eller skinke og agurk fint anrettet på en opsats som på et klassisk hotel i London. Middagen veksler mellem klassiske danske retter og udenlandske retter, som beboerne aldrig har hørt om, men som virker spændende. Maden kommer fra en meget engageret kok, som har et cateringfirma. Plejehjemsmad skal vække sanserne og nysgerrigheden og fremme appetitten. At holde beboernes helbred ved lige gøres som en naturlig del af arbejdet. Hver eneste dag. Almindelige danske traditioner som fødselsdage, jul, påske og andre højtider og mærkedage benyttes til at skrue op for fest og fejring.
En værdig afslutning Opholdet på plejehjemmet skal være præget af værdighed og omsorg. Det gælder også den sidste afgørende fase af livet. Ved begyndende svært synkebesvær må kosten gøres mere blød, men kvaliteten skal være i orden. Synkebesvær er ofte et synligt tegn på, at der er optræk til livsmæthed. Beboeren viser øget træthed, manglende lyst til mad og drikke, indadvendthed, mindre øjenkontakt, søger væk fra sociale sammenhænge. Både den mentale og fysiske appetit på livet forsvinder. Det sikres, at der er tale om ”mæt af dage” og ikke andre forhold. De pårørende orienteres, og evt. fornøden smertelindring sættes i værk. Beboerens værelse skal være så normalt som muligt. Der skal være ryddeligt, pænt og imødekommende. Den sædvanlige døgnrytme opretholdes, men de pårørende gives mulighed for at opholde sig længe på værelset, evt. også overnatte, hvis de ønsker det. Medarbejderne orienteres løbende, og når beboeren er draget hinsides og lagt i kiste, bliver de øvrige beboere samlet i opholdsstuen og informeret. Sammen med evt. pårørende synges en sang, som afdøde holdt særligt af, eller som pårørende vælger, og der siges nogle velvalgte ord. Alle, der vil, følger kisten ud til rustvognen og ser den køre ud ad porten og viser tavse den sidste respekt.
SF: Sådan skaber vi ”verdens bedste plejehjem” i Hørsholm
For os i SF er det er en vigtig kommunal opgave at sikre, at antallet af plejehjemspladser tilpasses behovet samt fagligt kvalificerede medarbejdere i ældreplejen og tilstrækkeligt i antal, så længst muligt i eget hjem er et attraktivt og trygt alternativ til plejehjem. Det gælder også i Hørsholm.
Værdighed og kvalitet i ældreplejen i hjemmet og på plejehjem er afgørende, men hvordan kan det opnås? En engageret og erfaren sygeplejerske, May Bjerre Eiby, har skrevet klogt herom i bogen ”Omsorgsmanifestet, Hvordan vi skaber verdens bedste plejehjem”. Hun omsætter de gode intentioner til virkelighed i sit plejehjem i Græsted. Hun understreger, at gode resultater ikke afhænger af mængden af ressourcer, eller af plejehjemmets driftsform, men af tilgangen til delopgaver og omtanken for detaljer og helhed. Hendes beboere er alle demente og på plejehjem, men hendes betragtninger er ret almengyldige.
SF Hørsholm vil gerne følge May Bjerre Eibys anbefalinger. Hørsholm har fire kommunale plejehjem, og vi vil gerne arbejde for, at der bliver skabt rum, plads og mulighed for, at de gode erfaringer kan bruges også i vores plejehjem, selvom det måske kræver, at vi gør tingene lidt anderledes, end vi plejer.
Tør I, Hørsholms kommunalbestyrelse? Vi i SF tør godt!
Verdens bedste Plejehjem handler om, hvordan man i praksis kan udøve en værdig og kærlig omsorg. SF i Hørsholm finder det meget inspirerende for velfærden i ældreomsorgen:
Velkomst og ankomst
Det er meget vigtigt at skabe tryghed ved indflytningen, som ellers kan skabe stor uro, bekymring og angst hos den nye beboer. Beboeren præsenteres for medarbejdere og de øvrige beboere og får vist stedet, hvor en medarbejder udelukkende tager sig af den nye beboer. Det er vigtigt, at indflytningen sker så venligt og velkoordineret som muligt.
Atmosfæren
På plejehjemmet tilstræbes det at lyde, farver, temperatur, lys, akustik og dufte er med til at understrege en tæt og rolig atmosfære. Opholdsstuen indrettes med bløde genstande, puder, skind, naturbilleder, blomster og grønne planter, som er med til at byde naturen indenfor. Der fokuseres på at undgå rod i fællesrum og beboerværelser. Rod skaber kaos og forvirring. Høns udenfor leverer æg og små opgaver med fodring og indsamling af æg, som giver en følelse af nytte og noget hyggeligt at se på. Kæledyr som kaniner, kat og hund har også vist sig effektive i plejen. Det skaber tryghed, når plejehjemmet minder om og opleves som et hjem. Almindelige møbler i stedet for institutionsmøbler skal fjerne institutionspræget og gøre stedet så hjemligt som muligt. Dæmpet musik skal skabe en rolig ramme, men det er musik tilpasset situationen og tiden på dagen. Musikken skal ikke være ”musik til arbejdet” for medarbejderne, men give en god oplevelse for beboerne. Plejehjemmets fremtoning skal være med til at omfavne de mennesker, der bor der.
Måltider og afmedicinering
Et grundprincip på plejehjemmet i Græsted er, at alle beboere skal spise måltiderne sammen, og medarbejderne spiser sammen med beboerne. Ingen parkeres på eget værelse til et måltid. Medarbejderne skal kunne sikre, at beboerne faktisk får spist og drukket væske. Beboerne får aldrig beroligende medicin. Medicin erstattes af omsorg. Mange af beboerne kommer med en lang medicinliste i bagagen. Ældre menneskers nyrer har svært ved at udskille medicin, og beboerne skal ikke gå omkring i en medicintåge. Med stedets fast tilknyttede læge bliver medicinlisten gennemgået og en nedtrapning begynder, som bringer medicintyper ned fra 8 til ½. Beboerens nye hverdag skal afløse sovemedicin, beroligende og antipsykotisk medicin. Beboerne skal opleve at kunne være aktive og deltagende i dagens faste aktivitetsdele og til gengæld få en god, lang og dyb nattesøvn og hvile i dagens indlagte hvilestunder. En ny beboer ankommer ofte dehydreret, fejlernæret og underernæret. Det satses der på hurtigt at få rettet op på og sammen med afmedicinering, fremstår et meget mere friskt og nærværende menneske. Vanddrivende medicin fjernes eller reduceres, og resultatet er normalisering af de helt basale kropslige funktioner.
Træning
På plejehjemmet Dagmarsminde arbejdes der med træning af de basale færdigheder. Der er altid en mulighed for en udvikling, som viser, at beboeren er noget værd. En times daglig fællesgymnastik. Hver dag ude i den friske luft, vandreture og kig til dyrene. Koordinationstræning, sansetræning og huskeøvelser. Medarbejderne kan følge den enkelte beboers færdigheder og udvikling. Plejesituationen er en chance for at træne lidt og tænke kreativt. Dagligstuen skal fremstå rask uden kørestole, rollatorer og liftsystemer, et almindeligt stuemiljø. En beboer flyttet fra en kørestol til en almindelig stol ligner et nyt menneske. Hvis hjælpemidler er der, så bruger personalet dem. Hjælpemidler gør ikke arbejdet lettere, men beboerne tungere. Beboere, som sover godt om natten, er friske om dagen og klar til nye stimuli. Et godt søvnmønster er afgørende for omsorgsarbejdet.
Fast dagsprogram
Hver dag har et fast dagsprogram, for hver dag er planlagt ned til mindste detalje. Morgenmad med friskbagt brød nydes i fællesskab indtil kl. 9. Derefter gås en tur i haven. Så er det tid til oplæsning, quiz eller samtale i en times tid. Derefter en lille time med gymnastik med lidt dans til slut. Frokost i fællesskab tager en times tid, og så er det tid til et par timers hvil i fællesskab. Nu er det så tid til kaffe, the og friskbagt kage ofte sammen med pårørende inden en tur udenfor. Derefter samles beboerne i sofaområdet til oplæsning, sang eller samtale. Kl. 17.45 serveres den varme aftensmad, som kan være en meget traditionel ret eller en spændende overraskelse. Kl. 18.30 samles alle til nyheder i fjernsynet og måske en film med kulturelle indslag, og der serveres en lækker dessert. Fra omkring kl. 20 hjælpes beboerne efterhånden i seng – godt trætte. Den nøje dagsplanlægning skaber tid og overskud til, at der bliver plads til individuelle behov.
Den helende forkælelse
Frisk luft, lys og ophold i naturen bruges som en meget vigtig del af plejen sammen med afslappende ophold i en lille spa-afdeling, hvor beboerne slapper af og føler sig vægtløse. Det skal passes ind i husets øvrige opgaver, og der skal minimum være en halv time til rådighed. Enkelte supplerende tilbud så som fodterapi, frisør, ansigtsbehandlinger og manicure betales af beboerne selv eller deres pårørende. En nærliggende skov benyttes indtil flere gange om ugen til bevægelse og oplevelser. I skoven bliver det også muligt at samles i en meditativ tilstand. Fysisk kontakt med de store træers stammer giver også en særlig effekt på krop og sjæl. Ophold i naturen giver beboerne en helt anden selvfølelse. Haven med blomster og planter omkring plejehjemmet benyttes til små, daglige udflugter. Haven rummer også høns, kaniner og geder, som giver hyggelige oplevelser, og når børn og børnebørn kommer på besøg, har de også glæde af dyrene sammen med deres forældre eller bedsteforældre.
Nærende, spændende mad og masser af væske
Beboerne får varieret kost, rigeligt at drikke og spiser altid i fællesskab, hvilket sammen med mere motion giver mere appetit. Maden skal tage sig godt ud og være flot anrettet og være en sanseoplevelse. Beboerne har deres faste plads. Personalet spiser med og sidder strategisk placeret for at sikre ro under måltidet og holde øje med, at den enkelte får nok mad og væske. Frokosten er ikke højt belagt, men heller ikke uambitiøs. Pålæg skifter fra dag til dag. To dage om ugen er der high tea i stedet for kage om eftermiddagen. Det kan f.eks. være små sandwicher med laks og avocado eller skinke og agurk fint anrettet på en opsats som på et klassisk hotel i London. Middagen veksler mellem klassiske danske retter og udenlandske retter, som beboerne aldrig har hørt om, men som virker spændende. Maden kommer fra en meget engageret kok, som har et cateringfirma. Plejehjemsmad skal vække sanserne og nysgerrigheden og fremme appetitten. At holde beboernes helbred ved lige gøres som en naturlig del af arbejdet. Hver eneste dag. Almindelige danske traditioner som fødselsdage, jul, påske og andre højtider og mærkedage benyttes til at skrue op for fest og fejring.
En værdig afslutning
Opholdet på plejehjemmet skal være præget af værdighed og omsorg. Det gælder også den sidste afgørende fase af livet. Ved begyndende svært synkebesvær må kosten gøres mere blød, men kvaliteten skal være i orden. Synkebesvær er ofte et synligt tegn på, at der er optræk til livsmæthed. Beboeren viser øget træthed, manglende lyst til mad og drikke, indadvendthed, mindre øjenkontakt, søger væk fra sociale sammenhænge. Både den mentale og fysiske appetit på livet forsvinder. Det sikres, at der er tale om ”mæt af dage” og ikke andre forhold. De pårørende orienteres, og evt. fornøden smertelindring sættes i værk. Beboerens værelse skal være så normalt som muligt. Der skal være ryddeligt, pænt og imødekommende. Den sædvanlige døgnrytme opretholdes, men de pårørende gives mulighed for at opholde sig længe på værelset, evt. også overnatte, hvis de ønsker det. Medarbejderne orienteres løbende, og når beboeren er draget hinsides og lagt i kiste, bliver de øvrige beboere samlet i opholdsstuen og informeret. Sammen med evt. pårørende synges en sang, som afdøde holdt særligt af, eller som pårørende vælger, og der siges nogle velvalgte ord. Alle, der vil, følger kisten ud til rustvognen og ser den køre ud ad porten og viser tavse den sidste respekt.
05.10.2021
Seneste indlæg
Seneste kommentarer
Arkiver
Kategorier
Meta