Skolebørnene – Giv børn, lærere og skolepædagoger ro på!
Hørsholms vision for børn og unge 0-18 år indeholder seks gode temaer: TRIVSEL, TRYGHED OG FÆLLESSKAB; LÆRE AT LÆRE; DANNELSE OG LIVSDUELIGHED; TIDLIG INDSATS LEDELSE; HØJ FAGLIGHED.
For SF er det netop vigtigt, at faglighed og trivsel går hånd i hånd i skolen. Målene for trivsel, tryghed og fællesskab er for os kernen og de værdier, der skal sikre, at alle børn har mod, evner og lyst til at lære og udvikle sig. Også dem med særlige behov og vi støtter i høj grad visionens målsætning: ”MÅL: Alle børn og unge i Hørsholm Kommune trives, føler sig trygge og er en del af ligeværdige og inkluderende fællesskaber med plads til forskellighed. DET ER VIGTIGT, FORDI: Høj trivsel og tryghed hos den enkelte og i fællesskabet er vigtige forudsætninger for, at børn og unge kan lære, udvikle sig og udfolde deres fulde potentialer”.
Vi har forsøgt at dele de politiske forslag op i hhv. 1.fase, 2.fase og fritidspædagogik, selvom nogle ting er overlappende og kan være lidt kunstigt opdelte:
SF’s politiske forslag for grundskolens 1.fase (0.-4 klasse): Lær at lære
1. God tid til forberedelse og efterbehandling. Lærere og skolepædagoger skal have ordentlig tid til forberedelse og efterbehandling, dvs. opfølgning på det igangsætte arbejde. Der er i foråret 2021 lavet en ny, lokal arbejdstidsaftale, der sænker undervisningstimetallet fra 741 timer til 727 timer om året. Men i aftalen glemmer man de mange timer, lærerne bruger på det ”udvidede undervisningsbegreb”, som rummer alle de ting, der ikke lige handler om den konkrete faglige undervisning, men som er supervigtige og sikre den skønne ’fællesskabets skole’, som SF hyler: mulighed for tolærer-ordning, bibliotekartid, understøttelse og sparring af elever (UUV), forældresamarbejde, forældremøder, klasselærerfunktionen, tværgående forberedelse. Det er kimen, der får skolen til at hænge sammen for de mennesker, der er der. I Hørsholm lyder den reelle arbejdstid 780 timer om året i gennemsnit, hvilket betyder at nogen har endnu mere. Det er hårdt og slider på personalet, der gerne skal holde i mange år i Hørsholm Kommune.
2. Fastholdelse og rekruttering af dygtigt, uddannet personale er afgørende for at kunne skabe et trygt, anerkendende og rummeligt læringsmiljø for børnene og arbejdsmiljø med en stærk faglighed for lærere og skolepædagoger. Der skal være voksne – lærere som skolepædagoger – nok med forskellige kompetencer i og omkring klassen. Der skal ikke blot være tid til det faglige arbejde, også til ”det udvidede undervisningsbegreb”, og medarbejderne skal have tid til eftervidereuddannelse og løn, der svarer til deres evner. Ifølge Danmarks Lærerforening er antallet af lærere faldet med 19 procent fra 2009-2020. Samtidig har man skulle favne større klasser, længere dage, et hav af faglige mål, og børn med mange forskellige behov. Det skaber ikke rummelighed. Skolepædagogerne har været en klar gevinst at få ind i klasserne, men såvel lærere som pædagoger løber stærkt for at få det hele til at hænge sammen. Vi skal sammen gøre det attraktivt at være lærer og skolepædagog i Hørsholm.
3. Kortere dage for børnene. Skift UUV (understøttende undervisning) ud med timer med flere voksne. SF er imod de lange dage for skolens mindste klasser, og vi vil give mere plads til fritid. SF i Folketinget har før sommerferien 2021 været med til at beslutte en hjælpepakke, så skolerne i det næste skoleår frit kan gøre skoledagen kortere ved at veksle den understøttende undervisning til kortere dage med flere timer med to lærere (eller en lærer og en skolepædagog). Det skal vi gøre
brug af i Hørsholm Kommunes skoler, så faglighed og trivsel kan gå hånd i hånd. Skolestart handler mest om at lære at lære. Det giver også mere energi for børnene, når de kommer over i fritidstilbuddene, hvor de lange skoledage kan tage pippet og motivationen fra børnene.
4. Færre test og mere frihed til skolerne. Drop frivillige, nationale test. I hjælpepakken droppes desuden alle krav om elevplaner og kvalitetsrapporter også i det kommende år. Det vil give læreren mere tid til eleverne. Elevplaner er en tidsrøver. SF vil ikke have dem tilbage, så vi kæmper for at blive helt fri for dem. Med i hjælpepakken er der afsat 295 mio. kr. til faglige indsatser og trivselsindsatser på skoler i Danmark – også i Hørsholm. SF foreslår, at Børne- og Skoleudvalget kæmper for mest mulig frihed til skolerne, og der bør lægges en plan for, at vi i højere grad kæmper ansvaret tilbage fra Christiansborg. Corona-tiden har skabt åbning for mere frihed til kommunerne, og vi skal ikke acceptere, at alle skolebørn skal tvinges tilbage i stive rammer med lange skoledage, høje klassekvotienter, test og bureaukratiske planer.
5. Plads og rum til trivsel og mangfoldighed. Max 24 børn i hver klasse. Trivsel og plads til mangfoldighed og anerkendelse af hinandens forskelligheder er en forudsætning for en god faglighed for alle børn og unge – ikke blot de stærkeste af dem. Og trivsel hænger tæt sammen med det faglige niveau, hvor alle børn skal støttes til faglig og social udvikling, så vi ikke taber nogen. Inklusionen skal komme børnene i møde som åbne arme; de skal mødes med faglighed, anerkendelse og relevante alternativer, der tager udgangspunkt i barnets måde at lære på. Ingen børn er forkerte, men skal støttes i at være den bedste version af sig selv. Det kræver, at der som udgangspunkt ikke er mere end 24 børn i hver klasse, hvorfor det bør være et krav.
6. Inklusion i praksis i fællesskabets skole med brobygning til fritid og familie. Vi i SF ønsker, at der snarest muligt laves en opdateret Inklusionsstrategi og -handleplan for Hørsholm som opfølgning fra den tidligere for 2014-2018. Inklusionsstrategien skal sætte en klar retning for inklusionsværdierne, så det bliver tydeligere, at folkeskolen som udgangspunkt og i praksis går langt for at rumme de fleste børn. Med udgangspunkt i det enkelte barn og barnets behov, bør kommunen tilrettelægge og tilbyde det relevante udvisningstilbud – også ude på folkeskolerne. SF bakker op om Danmarks Lærerforenings dogmer i arbejdet for ”fællesskabets skole”: ”Fællesskaber har stor betydning for børns trivsel, udvikling og læring og at selvdannelse, selvværd og læringslyst kommer af at bidrage til og øve indflydelse i fællesskaber”. For at folkeskolen kan opleves som det fællesskab, skal vi have en fælles strategi for området, hvor både det lærerfaglige, det pædagogiske og psykologiske perspektiv tænkes med. SF ønsker politisk at sætte retning for at sikre, at livet i Hørsholms skoler, pasningsordninger og fritidstilbud opleves som et fællesskab for alle Hørsholms børn og familier. SF vil arbejde for, at ALLE Hørsholms børn og unge har en følelse af at være med på lige vilkår og på egne vilkår”, også de børn, der måtte have særlige behov og/eller mentale/fysiske handicaps. Helt afgørende er, at inklusion opfattes som en helhedsindsats, der bygger bro mellem barnets tid i skolen, i fritid og hjemme. Slut med siloer, hvor det er børnene og deres trivsel, der falder mellem stolene. Ifølge Autismeforeningen foregår inklusion alle steder, hvor fx et autistisk barn trives og er i udvikling på sine egne præmisser. Lad os skabe et Hørsholm, hvor alle børn og unge har den følelse. Det er svært; det tager tid; og det skal prioriteres.
7. Inklusionsenheder på hver skole. Som en del af inklusionsstrategien og i forlængelse af tidlig indsats skal alle skoler derfor have sin egen ”inklusionsenhed” for børn med særlige behov, herunder børn, der mistrives af forskellige grunde og har brug for et pusterum. LKT-rum (Læring, kontakt og trivsel) skal ikke anvendes ad hoc, men være en fast tryg base med varig bevilling til faciliteter og et fast inklusionshold af kompetente voksne, herunder fast tilknyttet skolepsykolog, der har tid nok til alle de børn, der måtte have brug for særlig hjælp i kortere eller længere perioder. Ordningen bør være faseopdelt, da behovene for mindre og større børn er forskellige. Enhederne skal knyttes tæt til PPR, hvor der skal være en taskforce med de rette kompetencer, der kan tages i anvendelse efter behov, ligesom VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) kan inddrages så tidligt, at såvel PPR og skolens medarbejdere drager nytte af special-kompetencerne i tide. Hvis vi vil en dygtig og egentlig inklusion, kræver det en helhedsindsats – ikke en kamp fra barn til barn. Alle skoler skal have fagligt kvalificerede ressourcepersoner, der kan rådgive og vejlede lærerne og indgå i undervisningsforløb om nødvendigt. Lærerne skal have mulighed for kompetenceudvikling inden for det specialpædagogiske område. Der skal indføres flere to-voksne-ordninger, hvor en lærer eller pædagog med specialpædagogisk viden skal indgå i klasser og teams med inkluderede elever. Se også under 2.fase.
SF’s politiske forslag for 2. fase (5.-9.-klasse): Fællesskab giver håb
Mange af de ovenstående politikker gælder for både 1. og 2. fase, så nedenstående er de politikker, der specifikt handler om grundskolens ældste klasser. ”Normalitetsopfattelsen” for uddannelse er blevet lig med effektivitet, røv-til-bænk, og stærkt fokus på test, faglighed og ”uddannelsesparathed” frem for grundlæggende dannelse og fokus på ”at blive til nogen før man kan blive til noget”. De unge skal tidlig beslutte, hvad de vil være, og kæmpe for høje karakterer uden egentlig at vide hvorfor, andet end ”det gode job”. Det skader både børnene og indlæringen. Motivationen falder, meningsløsheden og følelsen af ”forkerthed” stiger og de unge trækker sig fra fællesskaberne. Og så opstår ensomheden og håbløsheden. Eleverne i Hørsholm kommunes folkeskoler ligger over landsgennemsnittet, når det kommer til skolefravær – også når det handler om ulovligt fravær, der ikke er sygdom eller aftalt fravær. Det viser Børne- og Undervisningsministeriets opgørelser for de sidste tre år. Socialstyrelsen tildelte i januar 2021 Hørsholm 3,5 mio. kroner til et treårigt projekt mellem skolerne, PPR, Familiehuset og Myndighedsteamet for at løfte indsatsen overfor børn og unges bekymrende skolefravær. SF har stærkt fokus på, hvor vi i Hørsholm kommer videre med denne indsats. Konsekvenserne af for meget fravær kan nemlig være meget alvorlige, fordi det kan medføre social isolation, skolefrafald senere i uddannelsessystemet og psykiske problemer som depression og angst. Den negative spiral skal brydes, fordi faglighed og trivsel holder hinanden oppe… og nede. Vi skal derfor i endnu højere grad tænke skoleliv og fritidsliv sammen som en helhed, så børnene ikke overlades til dem selv, når skoleklokken ringer ud. Måske er det netop fællesskabet efter skoletid, der får børnene og de unge gennem skoledagen. Mange børn har fritidsinteresser, men der er også børn, der ikke har fundet deres rette hylde og/eller fællesskab, og det bør ikke kun afhænge af, hvor ressourcestærke eller opmærksomme forældre, du har. Vi skal sikre spændende og inkluderende tilbud, der er et usynligt, men trygt sikkerhedsnet for de børn og unge, der har brug for det. Vi må ikke lade dem gå under radaren, fordi ”de fleste er jo med”. Hvor mange er ikke?
1. God tid til forberedelse OG efterbehandling. Ting tager tid – også for lærerne i de ældste klasser. I fase to er der endnu større pres på det faglige i fht. at gøre eleverne klar til eksamenerne i de ældste klasser. Ligesom i fase 1 og måske i endnu højere grad er der brug for politisk opmærksomhed på folkeskolens kerneområde: at få alle med og sikre alle børn et godt fundament for det videre liv. I Hørsholm er der stadig 2 procent, der ikke får afsluttet grundskolen med en afgangseksamen, ligesom vi har et højt niveau af børn og unge, der har et højt ulovligt fravær, dvs. ikke sygdom eller aftalt fravær. Det er selvfølgelig familierne og forældrene, der har et stort ansvar her, men undervisningspligten ligger i skolerne, og det er skolelederne og lærerne, der skal sørge for kvalificeret og motiverende undervisning i et trygt og rummeligt undervisningsmiljø. Det giver lærerne mange kasketter at bære, og derfor skal der være tid til at håndtere de mange krav både før, under og efter selve undervisningen. Efterbehandling… Hvad er der brug for i de store klasser? Det skal vi finde ud af.
2. Faglighed, men uden unødvendige, frivillige nationale tests Præstationskulturen er ikke til at tage fejl af, og SF vil den anden vej: Vi vil give børn og unge ro på – det haster! Når vi efter sommerferien starter det nye skoleår i Hørsholm er det SF’s ønske og anbefaling, at vi dropper de frivillige, nationale test. De frivillige nationale test er selvsagt.. frivillige. Vi har muligheden for at takke nej til dem i kommunen. Og det bør vi gøre, for vi ved fra undersøgelser, at de nationale test hverken siger noget om det enkelte barns faglige niveau eller kan bruges som et pædagogisk redskab for lærerne. Det må være rigeligt med de obligatoriske tests. SF’s Jacob Mark har spurgt børne- og undervisningsministeren, hvor mange frivillige nationale test, der er blevet gennemført fra de blev indført og til nu. Siden skoleåret 2012/2013 har de kommunale og private institutioner bare i Hørsholm afholdt 1.975 flere frivillige nationale test mere end vi behøver!! Det er altså udover de test, eleverne skal tage obligatorisk. Lad os droppe meningsløse test og unødigt pres på vores elever i de kommende skoleår. Det bestemmer vi nemlig selv, og vi i SF ønsker at give vores børn og unge mere ro på – det haster!
3. Trivsel – også i de ældste klasser. Max 24 elever og pulje til trivsel i konkrete klasser. Der er stort fokus på fagligheden i Hørsholm Kommune, og man bryster sig af høje karaktergennemsnit, men samtidig har vi en høj grad af børn med skolevægring, der finder det så vanskeligt at komme i skole, at de vælger at blive hjemme.
I SF har vi i forbindelse med corona arbejdet for en trivselsaftale, der har skaffet midler ud til skolerne før sommerferien 2021. Vi kaldte den en ‘akut frihedsreform’ for skolerne, fordi vi ønsker at give skolerne frihed til at vælge den rette form selv for at sikre bedre trivsel. I Hørsholm kan vi tilsvarende stille en pulje penge til rådighed til de klasser, der har særlige udfordringer med trivslen, så støtte ikke nødvendigvis skal tilkæmpes for det enkelte barn og familie, men at der er mulighed for at arbejde med ”organisatorisk robusthed” for at styrke hele klassens sammenhold og overskud frem for individuel problematisering af et barn.
SF ønsker max 24 børn i hver klasse i alle klasser i Hørsholm. Tolærer-ordninger kan være med til at understøtte mere hjælp undervejs i skoledagen, ligesom skolepædagoger og afsat tid til lærerne skal giver rum til at understøtte de børn, der har brug for særlige indsatser og differentieret undervisning, hvor det er påkrævet. Også her er brobygning til SFO 2 vigtigt, så børnene ikke lander mellem stolene. Corona-tiden har vist, at mange børn trives bedre i mindre klasseopdelinger og med mere kreative løsninger for at styrke trivslen samtidig med det faglige. Nogle elever vil i de ældste klasser måske endda trives med at arbejde hjemme, i klubben eller et andet sted – enten alene eller i små trivselsgrupper, hvor der tages højde for, at vi løfter i flok.
4. Undervisning uden for klassen Og så kan vi understøtte en endnu højere grad af udendørs undervisning – også i de ældste klasser. Selvom mange/de fleste børn har lært at lære, skal de fortsat holdes motiveret, og det kan blandt andet ske uden for klasserummet. Ifølge Friluftsrådet giver udendørs undervisning eleverne mere motivation, de trives bedre, får flere kammerater og lærer mindst det samme. I fag som dansk, matematik og engelsk etc. sker størstedelen af undervisningen foran tavlen, men corona-tiden har skabt muligheder for at prøve mange nye ting af, og lad os fortsætte med det. Det hænger også sammen med SF’s ønske om, at vores børn og unge lærer naturen og vores økosystemer at kende.
Mange skoleledere og lærere er positive og ser et større potentiale – 91 procent af lærerne svarer i en undersøgelse fra Københavns Universitet, at de gerne vil undervise mere udendørs. Det kræver dog tid til forberedelse og transport, ligesom tværgående sparring mellem lærere og skoler kan være en god idé, måske endda i samarbejde med Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Spejderne og andre organisationer, der arbejder for og i det fri.
5. Stabilt og struktureret inklusionstilbud – også for de ældste klasser. En ny og fast inklusionsenhed på de fire grundskoler skal være helle og pusterum, der er muligt at bruge for elever, der har særlige behov. Foruden et fast inklusionsteam på skolen, der har varige midler og derfor kan stå til rådighed som tidlig indsats, kan vi i Hørsholm gøre som i Rudersdal, hvor der siden skolestart 2020 er rykket 12 forebyggende socialrådgivere og familiebehandlere ud på skolerne. Det har gjort en mærkbar forskel, at der med en stigning i de tidlige, forebyggende indsatser til børnene og deres familier er blevet taget hånd om de små problemer, inden de vokser sig store og komplekse, bl.a. i forhold til skolevægring. ”Hvad gør man, hvis man føler sig ensom, har angst eller ikke har lyst til at gå i skole? Og hvor søger man hjælp? Det er langt fra alle, der ved, hvem de skal gå til”, som en forebyggende socialrådgiver fra Rudersdal påpeger. En forebyggende indsats kan eksempelvis være rådgivende eller vejledende samtaler, børnesamtaler, ungesamtaler og forældresamtaler samt terapeutiske forløb. De tilrettelægges sammen med forældrene efter en fælles vurdering mellem socialrådgiver og familiebehandler. Vigtigt er en høj grad af transparens i samarbejde med en synlig og mærkbar inddragelse af de lærere og pædagoger, der har det daglige samvær med børnene. Se også under 1.fase.
6. Hjælp, sparring og vejledning. Tvungne lektiecaféer har været udskældt, for det kan hurtigt føles ”taberagtigt” at have brug for ekstra hjælp, når de andre smutter ud i friheden og hjem til ”nybagte boller”, sport og playstationen med de nærmeste venner. Det kræver ressourcestærke, opmærksomme forældre at prioritere tid og kompetencer til den faglige understøttelse og hjælp til trivsel i det hele taget. Heldigvis er der mange af dem i Hørsholm, men tallene for ensomhed, skolevægring, depression, stress og angst taler sit tydeligt sprog, og SF’s kamp for den gratis psykolog-ordning for unge under 25 år bliver desværre brugt så rigeligt. Selvfølgelig godt, at hjælpen bliver brugt, men måske kunne vi som kommune (og forældre) have stillet øjne og ører til rådighed lidt tidligere – som regel bliver der først ringet, når man er kommet langt ud. Hørsholm Kommune kunne lave forsøg med pædagoger, som løste opgaver både i udskolingen og i klubben, så de unge i Hørsholm oplevede en sammenhængende indsats, når livet var svært. Lektier skal laves, og måske der er brug for at få samlet op på noget i en kombination med et rart miljø, hvor pædagogerne har øje for både trivsel og faglighed.
Skolebørnene – Giv børn, lærere og skolepædagoger ro på!
Hørsholms vision for børn og unge 0-18 år indeholder seks gode temaer: TRIVSEL, TRYGHED OG FÆLLESSKAB; LÆRE AT LÆRE; DANNELSE OG LIVSDUELIGHED; TIDLIG INDSATS LEDELSE; HØJ FAGLIGHED.
For SF er det netop vigtigt, at faglighed og trivsel går hånd i hånd i skolen. Målene for trivsel, tryghed og fællesskab er for os kernen og de værdier, der skal sikre, at alle børn har mod, evner og lyst til at lære og udvikle sig. Også dem med særlige behov og vi støtter i høj grad visionens målsætning: ”MÅL: Alle børn og unge i Hørsholm Kommune trives, føler sig trygge og er en del af ligeværdige og inkluderende fællesskaber med plads til forskellighed. DET ER VIGTIGT, FORDI: Høj trivsel og tryghed hos den enkelte og i fællesskabet er vigtige forudsætninger for, at børn og unge kan lære, udvikle sig og udfolde deres fulde potentialer”.
Vi har forsøgt at dele de politiske forslag op i hhv. 1.fase, 2.fase og fritidspædagogik, selvom nogle ting er overlappende og kan være lidt kunstigt opdelte:
SF’s politiske forslag for grundskolens 1.fase (0.-4 klasse): Lær at lære
1. God tid til forberedelse og efterbehandling. Lærere og skolepædagoger skal have ordentlig tid til forberedelse og efterbehandling, dvs. opfølgning på det igangsætte arbejde. Der er i foråret 2021 lavet en ny, lokal arbejdstidsaftale, der sænker undervisningstimetallet fra 741 timer til 727 timer om året. Men i aftalen glemmer man de mange timer, lærerne bruger på det ”udvidede undervisningsbegreb”, som rummer alle de ting, der ikke lige handler om den konkrete faglige undervisning, men som er supervigtige og sikre den skønne ’fællesskabets skole’, som SF hyler: mulighed for tolærer-ordning, bibliotekartid, understøttelse og sparring af elever (UUV), forældresamarbejde, forældremøder, klasselærerfunktionen, tværgående forberedelse. Det er kimen, der får skolen til at hænge sammen for de mennesker, der er der. I Hørsholm lyder den reelle arbejdstid 780 timer om året i gennemsnit, hvilket betyder at nogen har endnu mere. Det er hårdt og slider på personalet, der gerne skal holde i mange år i Hørsholm Kommune.
2. Fastholdelse og rekruttering af dygtigt, uddannet personale er afgørende for at kunne skabe et trygt, anerkendende og rummeligt læringsmiljø for børnene og arbejdsmiljø med en stærk faglighed for lærere og skolepædagoger. Der skal være voksne – lærere som skolepædagoger – nok med forskellige kompetencer i og omkring klassen. Der skal ikke blot være tid til det faglige arbejde, også til ”det udvidede undervisningsbegreb”, og medarbejderne skal have tid til eftervidereuddannelse og løn, der svarer til deres evner. Ifølge Danmarks Lærerforening er antallet af lærere faldet med 19 procent fra 2009-2020. Samtidig har man skulle favne større klasser, længere dage, et hav af faglige mål, og børn med mange forskellige behov. Det skaber ikke rummelighed. Skolepædagogerne har været en klar gevinst at få ind i klasserne, men såvel lærere som pædagoger løber stærkt for at få det hele til at hænge sammen. Vi skal sammen gøre det attraktivt at være lærer og skolepædagog i Hørsholm.
3. Kortere dage for børnene. Skift UUV (understøttende undervisning) ud med timer med flere voksne. SF er imod de lange dage for skolens mindste klasser, og vi vil give mere plads til fritid. SF i Folketinget har før sommerferien 2021 været med til at beslutte en hjælpepakke, så skolerne i det næste skoleår frit kan gøre skoledagen kortere ved at veksle den understøttende undervisning til kortere dage med flere timer med to lærere (eller en lærer og en skolepædagog). Det skal vi gøre
brug af i Hørsholm Kommunes skoler, så faglighed og trivsel kan gå hånd i hånd. Skolestart handler mest om at lære at lære. Det giver også mere energi for børnene, når de kommer over i fritidstilbuddene, hvor de lange skoledage kan tage pippet og motivationen fra børnene.
4. Færre test og mere frihed til skolerne. Drop frivillige, nationale test. I hjælpepakken droppes desuden alle krav om elevplaner og kvalitetsrapporter også i det kommende år. Det vil give læreren mere tid til eleverne. Elevplaner er en tidsrøver. SF vil ikke have dem tilbage, så vi kæmper for at blive helt fri for dem. Med i hjælpepakken er der afsat 295 mio. kr. til faglige indsatser og trivselsindsatser på skoler i Danmark – også i Hørsholm. SF foreslår, at Børne- og Skoleudvalget kæmper for mest mulig frihed til skolerne, og der bør lægges en plan for, at vi i højere grad kæmper ansvaret tilbage fra Christiansborg. Corona-tiden har skabt åbning for mere frihed til kommunerne, og vi skal ikke acceptere, at alle skolebørn skal tvinges tilbage i stive rammer med lange skoledage, høje klassekvotienter, test og bureaukratiske planer.
5. Plads og rum til trivsel og mangfoldighed. Max 24 børn i hver klasse. Trivsel og plads til mangfoldighed og anerkendelse af hinandens forskelligheder er en forudsætning for en god faglighed for alle børn og unge – ikke blot de stærkeste af dem. Og trivsel hænger tæt sammen med det faglige niveau, hvor alle børn skal støttes til faglig og social udvikling, så vi ikke taber nogen. Inklusionen skal komme børnene i møde som åbne arme; de skal mødes med faglighed, anerkendelse og relevante alternativer, der tager udgangspunkt i barnets måde at lære på. Ingen børn er forkerte, men skal støttes i at være den bedste version af sig selv. Det kræver, at der som udgangspunkt ikke er mere end 24 børn i hver klasse, hvorfor det bør være et krav.
6. Inklusion i praksis i fællesskabets skole med brobygning til fritid og familie. Vi i SF ønsker, at der snarest muligt laves en opdateret Inklusionsstrategi og -handleplan for Hørsholm som opfølgning fra den tidligere for 2014-2018. Inklusionsstrategien skal sætte en klar retning for inklusionsværdierne, så det bliver tydeligere, at folkeskolen som udgangspunkt og i praksis går langt for at rumme de fleste børn. Med udgangspunkt i det enkelte barn og barnets behov, bør kommunen tilrettelægge og tilbyde det relevante udvisningstilbud – også ude på folkeskolerne. SF bakker op om Danmarks Lærerforenings dogmer i arbejdet for ”fællesskabets skole”: ”Fællesskaber har stor betydning for børns trivsel, udvikling og læring og at selvdannelse, selvværd og læringslyst kommer af at bidrage til og øve indflydelse i fællesskaber”. For at folkeskolen kan opleves som det fællesskab, skal vi have en fælles strategi for området, hvor både det lærerfaglige, det pædagogiske og psykologiske perspektiv tænkes med. SF ønsker politisk at sætte retning for at sikre, at livet i Hørsholms skoler, pasningsordninger og fritidstilbud opleves som et fællesskab for alle Hørsholms børn og familier. SF vil arbejde for, at ALLE Hørsholms børn og unge har en følelse af at være med på lige vilkår og på egne vilkår”, også de børn, der måtte have særlige behov og/eller mentale/fysiske handicaps. Helt afgørende er, at inklusion opfattes som en helhedsindsats, der bygger bro mellem barnets tid i skolen, i fritid og hjemme. Slut med siloer, hvor det er børnene og deres trivsel, der falder mellem stolene. Ifølge Autismeforeningen foregår inklusion alle steder, hvor fx et autistisk barn trives og er i udvikling på sine egne præmisser. Lad os skabe et Hørsholm, hvor alle børn og unge har den følelse. Det er svært; det tager tid; og det skal prioriteres.
7. Inklusionsenheder på hver skole. Som en del af inklusionsstrategien og i forlængelse af tidlig indsats skal alle skoler derfor have sin egen ”inklusionsenhed” for børn med særlige behov, herunder børn, der mistrives af forskellige grunde og har brug for et pusterum. LKT-rum (Læring, kontakt og trivsel) skal ikke anvendes ad hoc, men være en fast tryg base med varig bevilling til faciliteter og et fast inklusionshold af kompetente voksne, herunder fast tilknyttet skolepsykolog, der har tid nok til alle de børn, der måtte have brug for særlig hjælp i kortere eller længere perioder. Ordningen bør være faseopdelt, da behovene for mindre og større børn er forskellige. Enhederne skal knyttes tæt til PPR, hvor der skal være en taskforce med de rette kompetencer, der kan tages i anvendelse efter behov, ligesom VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) kan inddrages så tidligt, at såvel PPR og skolens medarbejdere drager nytte af special-kompetencerne i tide. Hvis vi vil en dygtig og egentlig inklusion, kræver det en helhedsindsats – ikke en kamp fra barn til barn. Alle skoler skal have fagligt kvalificerede ressourcepersoner, der kan rådgive og vejlede lærerne og indgå i undervisningsforløb om nødvendigt. Lærerne skal have mulighed for kompetenceudvikling inden for det specialpædagogiske område. Der skal indføres flere to-voksne-ordninger, hvor en lærer eller pædagog med specialpædagogisk viden skal indgå i klasser og teams med inkluderede elever. Se også under 2.fase.
SF’s politiske forslag for 2. fase (5.-9.-klasse): Fællesskab giver håb
Mange af de ovenstående politikker gælder for både 1. og 2. fase, så nedenstående er de politikker, der specifikt handler om grundskolens ældste klasser. ”Normalitetsopfattelsen” for uddannelse er blevet lig med effektivitet, røv-til-bænk, og stærkt fokus på test, faglighed og ”uddannelsesparathed” frem for grundlæggende dannelse og fokus på ”at blive til nogen før man kan blive til noget”. De unge skal tidlig beslutte, hvad de vil være, og kæmpe for høje karakterer uden egentlig at vide hvorfor, andet end ”det gode job”. Det skader både børnene og indlæringen. Motivationen falder, meningsløsheden og følelsen af ”forkerthed” stiger og de unge trækker sig fra fællesskaberne. Og så opstår ensomheden og håbløsheden. Eleverne i Hørsholm kommunes folkeskoler ligger over landsgennemsnittet, når det kommer til skolefravær – også når det handler om ulovligt fravær, der ikke er sygdom eller aftalt fravær. Det viser Børne- og Undervisningsministeriets opgørelser for de sidste tre år. Socialstyrelsen tildelte i januar 2021 Hørsholm 3,5 mio. kroner til et treårigt projekt mellem skolerne, PPR, Familiehuset og Myndighedsteamet for at løfte indsatsen overfor børn og unges bekymrende skolefravær. SF har stærkt fokus på, hvor vi i Hørsholm kommer videre med denne indsats. Konsekvenserne af for meget fravær kan nemlig være meget alvorlige, fordi det kan medføre social isolation, skolefrafald senere i uddannelsessystemet og psykiske problemer som depression og angst. Den negative spiral skal brydes, fordi faglighed og trivsel holder hinanden oppe… og nede. Vi skal derfor i endnu højere grad tænke skoleliv og fritidsliv sammen som en helhed, så børnene ikke overlades til dem selv, når skoleklokken ringer ud. Måske er det netop fællesskabet efter skoletid, der får børnene og de unge gennem skoledagen. Mange børn har fritidsinteresser, men der er også børn, der ikke har fundet deres rette hylde og/eller fællesskab, og det bør ikke kun afhænge af, hvor ressourcestærke eller opmærksomme forældre, du har. Vi skal sikre spændende og inkluderende tilbud, der er et usynligt, men trygt sikkerhedsnet for de børn og unge, der har brug for det. Vi må ikke lade dem gå under radaren, fordi ”de fleste er jo med”. Hvor mange er ikke?
1. God tid til forberedelse OG efterbehandling. Ting tager tid – også for lærerne i de ældste klasser. I fase to er der endnu større pres på det faglige i fht. at gøre eleverne klar til eksamenerne i de ældste klasser. Ligesom i fase 1 og måske i endnu højere grad er der brug for politisk opmærksomhed på folkeskolens kerneområde: at få alle med og sikre alle børn et godt fundament for det videre liv. I Hørsholm er der stadig 2 procent, der ikke får afsluttet grundskolen med en afgangseksamen, ligesom vi har et højt niveau af børn og unge, der har et højt ulovligt fravær, dvs. ikke sygdom eller aftalt fravær. Det er selvfølgelig familierne og forældrene, der har et stort ansvar her, men undervisningspligten ligger i skolerne, og det er skolelederne og lærerne, der skal sørge for kvalificeret og motiverende undervisning i et trygt og rummeligt undervisningsmiljø. Det giver lærerne mange kasketter at bære, og derfor skal der være tid til at håndtere de mange krav både før, under og efter selve undervisningen. Efterbehandling… Hvad er der brug for i de store klasser? Det skal vi finde ud af.
2. Faglighed, men uden unødvendige, frivillige nationale tests Præstationskulturen er ikke til at tage fejl af, og SF vil den anden vej: Vi vil give børn og unge ro på – det haster! Når vi efter sommerferien starter det nye skoleår i Hørsholm er det SF’s ønske og anbefaling, at vi dropper de frivillige, nationale test. De frivillige nationale test er selvsagt.. frivillige. Vi har muligheden for at takke nej til dem i kommunen. Og det bør vi gøre, for vi ved fra undersøgelser, at de nationale test hverken siger noget om det enkelte barns faglige niveau eller kan bruges som et pædagogisk redskab for lærerne. Det må være rigeligt med de obligatoriske tests. SF’s Jacob Mark har spurgt børne- og undervisningsministeren, hvor mange frivillige nationale test, der er blevet gennemført fra de blev indført og til nu. Siden skoleåret 2012/2013 har de kommunale og private institutioner bare i Hørsholm afholdt 1.975 flere frivillige nationale test mere end vi behøver!! Det er altså udover de test, eleverne skal tage obligatorisk. Lad os droppe meningsløse test og unødigt pres på vores elever i de kommende skoleår. Det bestemmer vi nemlig selv, og vi i SF ønsker at give vores børn og unge mere ro på – det haster!
3. Trivsel – også i de ældste klasser. Max 24 elever og pulje til trivsel i konkrete klasser. Der er stort fokus på fagligheden i Hørsholm Kommune, og man bryster sig af høje karaktergennemsnit, men samtidig har vi en høj grad af børn med skolevægring, der finder det så vanskeligt at komme i skole, at de vælger at blive hjemme.
I SF har vi i forbindelse med corona arbejdet for en trivselsaftale, der har skaffet midler ud til skolerne før sommerferien 2021. Vi kaldte den en ‘akut frihedsreform’ for skolerne, fordi vi ønsker at give skolerne frihed til at vælge den rette form selv for at sikre bedre trivsel. I Hørsholm kan vi tilsvarende stille en pulje penge til rådighed til de klasser, der har særlige udfordringer med trivslen, så støtte ikke nødvendigvis skal tilkæmpes for det enkelte barn og familie, men at der er mulighed for at arbejde med ”organisatorisk robusthed” for at styrke hele klassens sammenhold og overskud frem for individuel problematisering af et barn.
SF ønsker max 24 børn i hver klasse i alle klasser i Hørsholm. Tolærer-ordninger kan være med til at understøtte mere hjælp undervejs i skoledagen, ligesom skolepædagoger og afsat tid til lærerne skal giver rum til at understøtte de børn, der har brug for særlige indsatser og differentieret undervisning, hvor det er påkrævet. Også her er brobygning til SFO 2 vigtigt, så børnene ikke lander mellem stolene. Corona-tiden har vist, at mange børn trives bedre i mindre klasseopdelinger og med mere kreative løsninger for at styrke trivslen samtidig med det faglige. Nogle elever vil i de ældste klasser måske endda trives med at arbejde hjemme, i klubben eller et andet sted – enten alene eller i små trivselsgrupper, hvor der tages højde for, at vi løfter i flok.
4. Undervisning uden for klassen Og så kan vi understøtte en endnu højere grad af udendørs undervisning – også i de ældste klasser. Selvom mange/de fleste børn har lært at lære, skal de fortsat holdes motiveret, og det kan blandt andet ske uden for klasserummet. Ifølge Friluftsrådet giver udendørs undervisning eleverne mere motivation, de trives bedre, får flere kammerater og lærer mindst det samme. I fag som dansk, matematik og engelsk etc. sker størstedelen af undervisningen foran tavlen, men corona-tiden har skabt muligheder for at prøve mange nye ting af, og lad os fortsætte med det. Det hænger også sammen med SF’s ønske om, at vores børn og unge lærer naturen og vores økosystemer at kende.
Mange skoleledere og lærere er positive og ser et større potentiale – 91 procent af lærerne svarer i en undersøgelse fra Københavns Universitet, at de gerne vil undervise mere udendørs. Det kræver dog tid til forberedelse og transport, ligesom tværgående sparring mellem lærere og skoler kan være en god idé, måske endda i samarbejde med Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Spejderne og andre organisationer, der arbejder for og i det fri.
5. Stabilt og struktureret inklusionstilbud – også for de ældste klasser. En ny og fast inklusionsenhed på de fire grundskoler skal være helle og pusterum, der er muligt at bruge for elever, der har særlige behov. Foruden et fast inklusionsteam på skolen, der har varige midler og derfor kan stå til rådighed som tidlig indsats, kan vi i Hørsholm gøre som i Rudersdal, hvor der siden skolestart 2020 er rykket 12 forebyggende socialrådgivere og familiebehandlere ud på skolerne. Det har gjort en mærkbar forskel, at der med en stigning i de tidlige, forebyggende indsatser til børnene og deres familier er blevet taget hånd om de små problemer, inden de vokser sig store og komplekse, bl.a. i forhold til skolevægring. ”Hvad gør man, hvis man føler sig ensom, har angst eller ikke har lyst til at gå i skole? Og hvor søger man hjælp? Det er langt fra alle, der ved, hvem de skal gå til”, som en forebyggende socialrådgiver fra Rudersdal påpeger. En forebyggende indsats kan eksempelvis være rådgivende eller vejledende samtaler, børnesamtaler, ungesamtaler og forældresamtaler samt terapeutiske forløb. De tilrettelægges sammen med forældrene efter en fælles vurdering mellem socialrådgiver og familiebehandler. Vigtigt er en høj grad af transparens i samarbejde med en synlig og mærkbar inddragelse af de lærere og pædagoger, der har det daglige samvær med børnene. Se også under 1.fase.
6. Hjælp, sparring og vejledning. Tvungne lektiecaféer har været udskældt, for det kan hurtigt føles ”taberagtigt” at have brug for ekstra hjælp, når de andre smutter ud i friheden og hjem til ”nybagte boller”, sport og playstationen med de nærmeste venner. Det kræver ressourcestærke, opmærksomme forældre at prioritere tid og kompetencer til den faglige understøttelse og hjælp til trivsel i det hele taget. Heldigvis er der mange af dem i Hørsholm, men tallene for ensomhed, skolevægring, depression, stress og angst taler sit tydeligt sprog, og SF’s kamp for den gratis psykolog-ordning for unge under 25 år bliver desværre brugt så rigeligt. Selvfølgelig godt, at hjælpen bliver brugt, men måske kunne vi som kommune (og forældre) have stillet øjne og ører til rådighed lidt tidligere – som regel bliver der først ringet, når man er kommet langt ud. Hørsholm Kommune kunne lave forsøg med pædagoger, som løste opgaver både i udskolingen og i klubben, så de unge i Hørsholm oplevede en sammenhængende indsats, når livet var svært. Lektier skal laves, og måske der er brug for at få samlet op på noget i en kombination med et rart miljø, hvor pædagogerne har øje for både trivsel og faglighed.
Seneste indlæg
Seneste kommentarer
Arkiver
Kategorier
Meta